Fem unge forfattere anbefaler bøger til efteråret: »Den får mig til at føle mig nænsomt overdynget og forbundet med verden på en ny måde«

Er du på udkig efter en god bog, du kan begrave dig i?
Fem unge forfattere anbefaler bøger til efteråret: »Den får mig til at føle mig nænsomt overdynget og forbundet med verden på en ny måde«
Forfatter Caspar Eric anbefaler en bog, der passer særlig godt til efteråret. (Foto: Halfdan Venlov)

Efteråret 2020 er for alvor landet. Og set i lyset af en halvamputeret sommer – der tog pusten fra store dele af kulturlivet – er det måske ikke helt uforståeligt, hvis mange har valgt at væbne sig med lidt skepsis for, hvad de mørke måneder har at tilbyde.

Men både undtagelses-tiden og efteråret i sig selv er også en slags invitation til at blive indenfor og grave sig ned i noget af alt det, der måske ikke altid er tid til – som al den lækre litteratur, der heldigvis ikke er røget med retningslinjerne. Vi har derfor spurgt fem af landets unge forfattere, hvad de mener, man bør hive med sig ind i efterårsmørket.

Nanna Storr-Hansen. Foto: Martin Johannsen.

Nanna Stor-Hansen – ‘Mit Arbejde’

»Jeg vil gerne anbefale Olga Ravns ‘Mit arbejde’. Den er et råt møde med moderskabet i alle sine afkroge, men særligt dem, vi ikke har særlig meget sprog for eller accept af.

Det er en vild, smuk og feministisk skrift, især på grund af bogens opbygning med mange begyndelser, fortsættelser og afslutninger. Olga har brygget en skrift, der udfordrer patriarkatets rationelle og lineære logik, her knopskyder skriften gentagne gange i samfundets blinde retninger. God til det mørke efterår, skorpionsæson og til at hive årets psykologiske frugter op med rod (især hvis man selv er blevet mor).

Derudover vil jeg gerne halvt anbefale Shadi Angelina Bazeghis nye digtsamling ‘Flowmatic’. Jeg har kun læst uddrag, men det var så fantastisk, at jeg bliver nødt til at nævne den her.

Min sidste anbefaling er den nye danske oversættelse af Sapfo, den oldgræske, lesbiske digter. Hendes fragmenter udkommer 20. november under titlen ‘Jeg er grønnere end græs’. Fragmenterne er radikalt sensuelle og dansende – et vidnesbyrd om et stort kollektivt arbejde«.

Nanna Storr-Hansen debuterede i 2017 med den anmelderroste digtsamling ‘Spektakel. Siden da har hun udsendt endnu to digtsamlinger: ‘Mimosa’ og ‘Lyngtarm’ og fået tildelt to arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

Caspar Eric. Foto: Halfdan Venlov.

Caspar Eric – ‘Thread Ripper’

»Efteråret er tit den årstid, hvor jeg endelig føler, at jeg får tid til at læse. Derfor er det også den periode, hvor jeg får læst flest nye ting, og hvor jeg synes, at der er plads i mit hovede til, at jeg kan rumme noget lidt mere udfordrende – ofte også noget lidt mere følsomt. 

Jeg har f.eks. lige læst Amalie Smiths bog ‘Thread Ripper’, der har genrebetegnelsen ‘hybrid’. Der er både en enorm længsel og ro i bogen, som jeg synes passer godt til mørket, der begynder at trænge sig på. Men så er der også en slags efterår’et hjemløshed. Det er en bog, der binder alt muligt stof sammen.

Den handler om et menneske, der er ved at fremstille et gigantisk tæppe, samtidig med at den handler om en rejse til Japan, om både det tunge og det lette ved kærligheden, og så pludselig får den noget sci-fi’et over sig. Den er meget som et rum, man træder ind i, og som pludselig giver mig lyst til at løbe, som får mig til at føle mig nænsomt overdynget og forbundet til verden på en ny måde. På mange måder ligesom efteråret gør det«

Caspar Eric debuterede i 2014 med poesi-udgivelsen ‘7/11’, som han modtog debutantprisen Munch Kristensens Kulturlegat for. Siden da har han udgivet tre digtsamlinger – ‘Nike’, ‘Avatar’ og ‘Alt hvad du ejer’, og i november udkommer den fjerde.

Tine Høeg. Foto: Lærke Posselt

Tine Høeg – ‘Aldrig Aldrig Aldrig’

»De seneste to bøger, jeg selv har læst, er norske Linn Strømsborgs roman ‘Aldrig Aldrig Aldrig’. Den er lige udkommet på dansk og handler om en kvinde, der ikke vil have børn og er fuldstændig sikker på det.

Parallelt har jeg læst Olga Ravns ‘Mit arbejde’, der handler om at blive mor. To bøger om moderskab, men på vidt forskellige måder. Den første meget klart fortalt og kronologisk fremadskridende og den anden som en slags mosaik af forskellige typer af tekst og med mange begyndelser og slutninger.

Jeg har været mega glad for begge bøger. Og jeg er generelt virkelig glad for, at vi ENDELIG kan ride på en bølge af litteratur om de sindssygt komplekse og eksistentielle følelser, der er knyttet til det at få børn – eller ikke at få børn. Det er så pissevigtigt at tale om og det mest universelle tema af alle. Så læs de bøger!«.

Tine Høeg debuterede i 2017 med bogen ‘Nye rejsende’, som hun modtog Bogforums debutantpris for. Senest har hun udgivet den voldsomt anmelderroste roman ‘Tour de chambre’.

Thomas Korsgaard. Foto: Lærke Posselt

Thomas Korsgaard – ‘Er mor død’

»Den norske forfatter Vigdis Hjort er lige kommet med en helt fantastisk bog, jeg vil anbefale alle at læse. Den hedder ‘Er mor død’ – uden spørgsmålstegn – og handler om en kvinde, som ikke har set sin mor i 30 år og begynder at stalke hende.

Det er en bog, der er interessant for alle, der har en mor – hvilket er mange mennesker – og så er den afsindigt godt skrevet. Der er et drive i den. Den er uhyggelig, fordi man konstant er bange for, hun skal blive opdaget. Og så er den klog – den handler om at være nogens datter, være nogens mor, og hvad det vil sige at skabe kunst. Hun har sin helt egen stemme. Og jeg har været glad for hele hendes forfatterskab«.

Thomas Korsgaard debuterede i 2017 med den kritikerroste roman, ‘Hvis der skulle komme et menneske forbi’. Året efter kom toeren ‘En dag vil vi grine af det’, og senest han med Frida Brygmann udgivet børnebogen ‘Minimund’.

Molly Balsby. Foto: Anders Brun Richter.

Molly Balsby – ‘Meter i sekundet’

»Stine Pilgaard er Danmarks sjoveste forfatter, det er jeg ret sikker på. Med hendes tredje roman, ‘Meter i sekundet’, forsætter hun hvor de forrige to bøger slap med en skarp analyse af det moderne middelklassemenneskes udfordringer.

Denne gang handler det om at emigrere til Vestjylland og hovedpersonens desperate forsøg på at integrere sig i en ny landsdel, hvor ikke alle forstår hendes humor og tilgang til verden. I et forsøg på denne integration starter hovedpersonen en brevkasse i lokalavisen, og disse breve og svar flettes løbende ind i narrativet. Hovedpersonen skriver også en række virkelig fine og poetiske højskolesange (jeg’et og hendes kæreste bor på en højskole, hvor kæresten underviser), som også er inkluderet i bogen. 

Derudover handler romanen også om at få et barn og hovedpersonens besvær med tage et kørekort. Pilgaard skriver – som altid – skarpsindigt og med en utrolig ømhed for sine karakterer. Der er et sprogligt overskud og en humor, som er helt særegen for Stine Pilgaards forfatterskab«.  

Molly Balsby var én af de yngste, der nogensinde er kommet ind på Forfatterskolen – i en alder af bare 18 år. I 2018 debuterede hun med digtsamlingen ‘Ponyprivilegiet’, og sidste år modtog hun debutantprisen, da Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat blev uddelt.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af