En vest til mange formål – anbefalet af dem der går i dem

Fra et ekstra lag til et 80’er-fantastisk twist: Vi har bedt fire stilbevidste københavnere fortælle om deres favoritvest.
Caroline i sin vest fra Urban Outfitters. (Foto: Privat)

Urban Outfitters

Caroline Serup, 20 år, assistant hos møbelfirmaet Formel A, @carolineeserup:

»Denne skønne vest er efterhånden blevet et af mine yndlings-items i min ellers meget basic garderobe. Jeg købte den i Urban Outfitters for nogle år siden, og siden har den bare ligget i mit skab, indtil jeg i sommers fik øjnene op for den.

Det, jeg egentligt bedst kan lide, når jeg bærer veste, er, at jeg kan udforske og eksperimentere lidt med min stil, samtidigt med at jeg kan føle mig komfortabel i mit rimelige basic tøj. En vest kan for mig gøre et kedeligt outfit en smule mere spændende.

Normalt er jeg ikke tilhænger af faux leather eller læder generelt, men jeg synes bestemt, at denne vest har noget unikt over sig, og den er helt sikkert en af favoritterne i mit klædeskab«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fresh.Maybe.New

Thinh Petrus Nguyen, 31, ejer og kreativ direktør hos Minh Dynasty og Senior Art Director hos Han Kjøbenhavn, @thinh.petrus:

»Jeg har ret mange veste og hvis jeg ikke må anbefale fra et brand, jeg er involveret i, så er min absolutte yndlings helt klart et piece, jeg har fået specielt lavet af Stine Victoria fra Fresh.Maybe.New.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

THINH I SIN FRESH.MAYBE.NEW-VEST

Stine laver udelukkende skulpturelle unikaer specielt lavet til den enkelte og ud fra allerede eksistrende garn som hun finder. Det er et mega sejt udgangspunkt og så er de noget af det smukkeste jeg har set«.

Fie i sin Arket-vest. (Foto: Privat)

Arket

Fie Lindholm, 34, designer og yogalærer, @fielindholm:

»Lige nu er jeg ude at gå med vores hund Rita iført hele to veste – en under og en over min frakke. De er begge fra Arket. Den inderste er fra sidste år og den yderste er fra i år. I denne lange vest er der brugt 100% recycled dun og fjer.

Arket. (Foto: PR)

Veste er jo en genial måde at forlænge anvendeligheden af ens overgangstøj på, og i den her grå årstid har jeg minimum én vest på hver dag. Hellere lidt for varm end lidt for kold om hjertet«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Prada

Kristian Hindø-Lings, 26, stylist og indkøber hos Magasin, @khlings:

»Kender du det der med, at du sidder derhjemme, kigger på din fuldkomment forstoppede garderobe, hvor særligt mere eller mindre praktisk overtøj er i så stor overflod, at du ikke engang orker at bladre igennem, men samtidigt kan få nærmest hjertebanken over en simpel omgang ‘regenerated nylon yarn produced from recycled and purified plastic trash collected in the ocean, fishing nets and textile fiber waste’ med store lommer? Nej, måske ikke, men det er altså sådan, denne her Prada-vest får mig til at føle. 

Prada. (Foto: PR)

Jeg er stadig der, hvor jeg mangler helt at forstå det praktiske i en vest. Altså, jeg fryser jo for hulan om mine arme, men jeg kan allerede se det for mig: Årets første fest. Mig i en hvid, tætsiddende skjorte med lange ærmer, et lyseblåt slips, den føromtalte Prada-vest og et par alt for lange Dickies-bukser med mine udtrådte New Balance 991.9 i flaskegrøn. Så må det sgu da være slut med at være single«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af