Shop med omtanke

Svend Sømods cocktailprinter er en bedre bartender end dig

Forstil dig en 3d-printer, men hvor resultatet er en velsmagende drink lavet af 10-12 forskellige ingredienser. Det er kunstneren Svend Sømods afgangsprojekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Svend Sømods cocktailprinter er en bedre bartender end dig
Svend Sømods cocktailprinter. (Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm)

Jeg har slet ikke smagt en drink fra cocktailprinteren, da jeg tager kontakt til Svend Sømod. End ikke set den i virkeligheden på Kunsthal Charlottenborg, hvor den står blandt de andre værker fra Kunstakademiets dimittender på ‘Afgang 2021’-udstillingen til og med den 23. maj.

Jeg blev bare fascineret af den i mit Instagram-feed, da folk delte billeder og videoer af maskinen fra udstillingens fernisering i sidste uge. 5.000 drinksopskrifter har Svend Sømod fodret computeren med, skrev én, mens en anden filmede de mange plastikrør, der transporterer sprut, likører og juicer fra flaskerne ned i drinksglassene.

Selvfølgelig skulle jeg snakke med den 28-årige kunstner om maskinen, der blot er det seneste resultat af hans jagt på at udfordre alle sanser og skabe den perfekte cocktailbar. Det viser sig nemlig, da jeg møder Svend Sømod på Kunsthal Charlottenborg, at han har været betaget af cocktails, siden han var 12-13 år.

Og faktisk passer min manglede smagning af cocktailmaskinens arbejde godt ind i Svends egen rejse ind i alkoholens verden. Han drak nemlig – heldigvis – ikke selv alkohol, da han begyndte at nørde cocktails for 15-16 år siden.

»Jeg opfandt et princip omkring, hvordan man kunne lave cocktailopskrifter uden at have smagt på dem. Med matematik kunne man bruge de allerede eksisterende opskrifter til at lave en ny cocktail, som automatisk ville smage godt«, fortæller Svend og viser hurtigt sit veludviklede nørdegen.

Svend Sømod. (Foto: Jesper Hyak)

Det er faktisk allerede der, at ideen til cocktailprinteren startede, og grundideen er den samme i dag som dengang. Udover de 5.000 cocktailopskrifter, computeren er blevet fodret med, har han lavet forskellige algoritmer, som danner baggrund for de færdige drinks.

Ph-værdier, sukkermængder og alkoholprocenter er nogle af de parametre, som maskinen bruger til at sammensætte opskrifter, der burde smage godt.

Faren havde legendarisk bar

Mens Svend Sømod ikke helt ved, hvorfor han blev så besat af cocktails i så ung en alder, så fortæller han, at det måske var på grund af hans far, der havde en legendarisk cocktailbar i København, før Svend blev født.

»Han var alkoholiker og fik at vide af sin læge, at ‘nu er det slut’. Han havde været på hospitalet to gange, hvor han var ved at dø. Han var nødt til at stoppe med at drikke, og så åbnede han en cocktailbar«, fortæller Svend med største selvfølgelighed, selvom jeg trækker på smilebåndet over farens beslutning.

Og det kræver ikke meget tid på internettet for at finde faren, Jørgen Sømods bar, Tannhäuser, der vakte opsigt i 80’ernes København med flere end 600 spiritusflasker på hylderne og en excentrisk ejer, som gerne smed gæster ud, der prøvede at bestille en øl i baren.

I en nekrolog i Information, skrevet da Jørgen Sømod døde i 2012, står der blandt andet om drinken Ugly Bugly, »der blev akkompagneret af, at man fik et romerlys mellem ballerne, der blev antændt til tonerne af ‘Gladiatorernes Indtogsmarch’, slukket med en sifon og afsluttet med tre rap i rumpen med en ridepisk«.

Et kig ind i maskinen. (Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm)

»Baren var opkaldt efter en Richard Wagner-opera. Der blev kun spillet Richard Wagner ­– også i mit barndomshjem. Det er godt, at Wagner har lavet så fucking meget musik«, fortæller Svend og griner.

»Det var også Richard Wagner, der dannede hele Gesamtkunstwerk-begrebet, som er det medie, jeg arbejder under. Så det er full-circle«.

Gesamtkunstwerk er en kunstform, hvor man blander flere discipliner. Hvor Wagner lavede operaer, laver Svend Sømod cocktailoplevelser.

»Cocktailbaren er et ideelt submedie inden for Gesamtkunstwerk. Det påvirker alle sanser. Smag, lugt, øjnene… jeg har også brugt enormt meget tid på at mixe cocktailmusik«.

Lockdown-programmering

I Kunsthal Charlottenborg har vi sat os i Svends installation, der udover glasmontren med cocktailprinteren tæller et bord, hvor hans specialdesignede glas står. Vi sidder på små skamler med hjul ved nogle runde borde, hvor benene er lavet af bambus og metalkæder.

Nede i museumsbutikken kan man også købe et barhåndklæde. Alt sammen skabt af Sømod og hans galoperende hjerne, der tidligere også har lavet logo og andet grafisk arbejde for den københavnske natklub Ved Siden Af, ligesom han i flere år lavede techno-raves forskellige steder i byen.

Svends barinstallation på Kunsthal Charlottenborg. (Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm)

Han virker næsten manisk i sin jagt på den perfekte cocktailoplevelse. I løbet af vores snak fortæller han om sine mange planer for den cocktailbar, han selvfølgelig gerne vil åbne en dag, om inspirationen fra gamle slotte, om sin besættelse af sinuskurver og Mandelbrot-faktalen for slet ikke at tale om, hvordan han brugte den første corona-lockdown på at lære at programmere, så han kunne give liv til cocktailprinteren.

»For to år siden tog jeg et onlinekursus i Python (programmeringssprog, red.). Det tog sygt lang tid«, fortæller han.

»Under den første lockdown havde jeg tid nok til bare at ryge hash og programmere. Jeg nåede et punkt, hvor jeg kunne programmere mine egne ting og komme i gang med at lave cocktail-algoritmerne. Når jeg først havde lært det, gik det egentlig ret hurtigt«.

Print en drink

Nu står maskinen så mere eller mindre færdig. Svend har selvfølgelig stadig flere ting, han gerne vil ændre, men nu opfinder algoritmen i hvert fald en drink. Først sætter den bare en masse ingredienser sammen. Så tjekker den, om det falder ind under de grænseværdier, som Svend har sat. Altså for eksempel hvordan ph-værdi, sødme og alkoholprocent er og passer sammen.

Hvis drinken falder uden for grænseværdierne, laver den en ny. Hvis den bliver godkendt, kommer den frem på maskinens skærm, hvor man kan se ingredienserne, alkoholprocent samt en ’convergence’-score, som Svend har lavet, der siger lidt om, hvor ‘normal’ drinken er.

Og hvis man vil have den, trykker man på ’execute’ og så sørger pumperne for, at de forskellige ingredienser ender i det specialdesignede glas. Man MobilePay’er Svend 85 kroner for drinken.

Prisen er sat efter, at han forventer, at det nok kun er cirka en tredjedel, der rent faktisk betaler. Og det har hans matematiske hjerne, indtil videre beregnet meget godt, fortæller han. I hvert fald efter ferniseringen hvor der blev lavet omkring 300 drinks.

»Jeg skal hele tiden passe på, at jeg ikke fortæller for meget. Jeg vil gerne have patent på den«, siger han og griner igen.

Er du blevet en bedre bartender af alt det her?
»Nej, overhovedet ikke«.

Svend Sømods glas. (Foto: Privat)

Han siger det næsten henkastet, men egentlig handler det også mere om det matematiske aspekt, og om at aktivere de principper, som han startede med at forme som 12-13-årig. Altså, at du kan programmere dig til cocktails.

»Alle de der fucking cocktailbøger er jo præcis det samme. Nogle gange forstår jeg ikke, at jeg har brugt så meget tid på at læse alle de bøger«, siger han og laver grin med en tilfældig opskrift.

»Noget sprut, noget surt, noget sødt. Det er præcis det samme. Det smager godt, men rent konceptuelt er de fucking kedelige«.

»Maskinen er jo lavet ud fra alle de drinks. Den tager alle de drinks og kører alle muligheder igennem. Selvom den tager udgangspunkt i drinks, der allerede eksisterer, så smager de anderledes, da den måske bruger ti ingredienser i stedet for fire«, fortæller han og slår fast, at de ikke bliver mudrede i smagen af den grund.

»En bartender tager længere og længere tid om at lave drinken, jo flere ingredienser der er i. Maskinen har det omvendt. Jo flere ingredienser, jo mindre væske skal hver pumpe transportere. Så aktiverer den bare flere pumper samtidig«.

Drinks der blive bedre og bedre

Snart skal kunstneren på en måde kæmpe imod sin egen maskine. Han skal nemlig være barchef på en ny cocktailbar på Bremerholm, der åbner i juni. Men han glæder sig også til at programmere nye algoritmer til sin cocktailprinter.

»Nu begynder alt det sjove. Der er sygt mange ting, jeg kan lave. Det er grineren at lave logik. Nogle gange, når man programmerer, handler det mere om grammatik. Nu hvor jeg kan det, handler det om indholdet. Nu kan jeg faktisk lave noget«, siger Svend.

»Jeg vil også lave et feedbacksystem, så du kan rate drinken. Og de ratings forbedre så drinksene, så bliver de bedre og bedre med tiden«.

Han vil også gerne lave et system, hvor du kan vælge, at du gerne vil have en drink med gin, der ikke skal være for stærk alkoholmæssigt, men gerne må være lidt syrlig, og så finder maskinen på noget.

Cocktailprinteren har talt. Min drink har 15 ingredienser. (Foto: Privat)

Cocktailprinteren testes

Imens han fortæller om de fremtidige projekter, kommer han til at tænke på Tiki-drinks. For han er vild med tropiske drinks og vil altså også gerne lave en algoritme kun til tiki-drinks. Det er noget med en masse forskellig rom og juicer.

Han lyser helt op. Donn Beach, manden bag den første tiki-bar Don the Beachcomber, er hans idol – og endnu en ting, han ved utroligt meget om.

»Han er legenden. Det er Gesamtkunstwerk. De der cocktailbarer var hele bygninger i sin egen stil. Han lavede keramiske kopper med polynesisk æstetik og blandede det med tropisk drinkskultur. Han er for vild«.

Han finder straks billeder frem på telefonen.

»Prøv at se! Kongen!«.

Sådan lader det til at være med Svend. Ligesom hans cocktailprinter spytter drinks ud, virker hans hoved til at være fyldt med viden, der på en eller anden måde peger mod den ultimative cocktailbar.

Og én ting er sikkert, når og hvis han åbner den, så står jeg klar.

Min drink fra cocktailprinteren. (Foto: Privat)

Men først skal jeg lige prøve cocktailprinteren. Jeg tager den første drink, som maskinen foreslår. 15 ingredienser. Intet mindre. Rom, gin og scotch blandet med ananas-, citron- og appelsin-juicer og tilsat blandt andet to forskellige vermouth og lidt tonic.

‘Execute’. Pumperne gør deres ting og en fin, rød drink bliver blandet i Svend Sømods specialdesignede glas lavet af samme materiale som reagensglas.

Smagen er frisk og syrlig. Den gemmer sine 19,2 procent alkohol godt. Jeg ved ikke, om en bartender nogensinde havde fundet på den drink – eller om den faktisk allerede eksisterer. Men algoritmen virker. Selvfølgelig.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af