Gina Jaqueline efter DR3-hittet: »Det blev sådan, at mænd pillede tøjet af mig, når jeg gik rundt i Irma«

Gina Jaqueline efter DR3-hittet: »Det blev sådan, at mænd pillede tøjet af mig, når jeg gik rundt i Irma«

Gina Jaqueline ringer og aflyser vores interview halvanden time før vores aftale. Hun er ked af det og er i vildt dårligt humør. Så hun har ikke lyst til at tale med nogen fremmede i dag.

Et kvarter efter ringer hun igen. Lad os mødes alligevel, siger hun. »Livet kan jo ikke gå i stå, fordi jeg er i dårligt humør. Tror du ikke, jeg får det bedre af at komme ud?« Jo, siger jeg ivrigt. Vi mødes på en café i Nordvest. Hun ligner langt fra en opløst kvinde, men er samlet og imødekommende. Hun er stadig i dårligt humør, siger hun, men som hun også fortæller i programmet ’Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling’, så hader hun ikke at overholde sine aftaler.

Siden det populære DR3-program om hendes liv som sugardater rullede over skærmen i oktober, har 27-årige Gina Jaqueline holdt sig ude af rampelyset og langt fra de mange debatter, programmet har affødt om sugardating og prostitution. Mandag stod hun dog frem i ‘Aftenshowet’, hvor hun fortalte, at hun nu havde fået en kæreste – gennem sugardating – og ikke sugardatede længere. Jeg spørger, hvorfor hun har lyst til at optræde i medierne nu.

»Nu hvor jeg har fået det hele lidt på afstand, har jeg haft behov for at fortælle, hvordan det har været for mig efterfølgende. Jeg sagde ja, fordi det var din vinkel. Der er mange andre ting, jeg ikke vil tale om«.

Folk interesserer sig ikke for noget som helst andet, der har med mig at gøre, udover hvornår jeg har spredt mine ben

Hvad vil du ikke tale om?
»Jeg gider ikke flere prostitutionsdebatter. Jeg er overhovedet ikke ekspert på området, og jeg synes, jeg har stillet op i rigeligt i forvejen med den her serie. Nu må der nogle andre på banen. Det irriterer mig, at folk tror, at jeg skulle være interesseret i at tage hele den debat op. Jeg kan slet ikke se, hvad jeg skulle få ud af det udover at få sat et endnu stærkere prædikat på mig. Jeg er så træt af det«.

Hvordan kom du med i serien?
Jeg blev kontaktet af Sofie Lange fra produktionsselskabet Pineapple Entertainment, som havde set mig hos min mormor, fordi hun lavede en casting til et program, der ikke blev til noget. Hun syntes, at jeg var en vildt fin karakter og begyndte at filme mig i foråret sidste år. I starten fulgte hun bare mig sammen med mine veninder. Det gik egentlig lidt i stå, fordi hun ikke havde en vinkel. Så på et tidspunkt fik hun nys fra en kollega, som er en af mine bedste venner, om at jeg havde en sugardaddy, og det kom hun til mig og fortalte. Så brugte jeg tre måneder på at overveje, om jeg ville være med.

På det tidspunkt var jeg i gang med at skrive på en bog, som handlede om nogle af de samme ting. Og så tænkte jeg, lad mig gøre det. Nu er bogen strandet lidt, fordi jeg har haft det svært med at blive kogt ned til kun at være sugardater. Folk interesserer sig ikke for noget som helst andet, der har med mig at gøre, udover hvornår jeg har spredt mine ben.

Det er lidt irriterende, at folk tror, at historien slutter der. Jeg har ikke haft lyst til at skrive bogen færdigt eller til at medvirke i debatprogrammer. Jeg har hverken haft lyst til, behov for eller overskud til at tale mere om prostitution. Hvis ordet gråzoneprostitution bliver nævnt én gang til i mit nærvær, så brækker jeg mig«.

Hvorfor ville du gerne fortælle om det oprindeligt?
»Jeg følte mig helt vildt fanget i min situation. Jeg følte ikke, at jeg kunne gøre fra eller til, at jeg kunne møde nogen mand, som kunne ændre mit syn på det, eller at jeg kunne finde noget, som kunne erstatte det. Jeg følte, at jeg sad i saksen, og at jeg nok ville komme til det i lang tid endnu. Så kunne jeg lige så godt tale om det. Også fordi jeg ærgrede mig over, at jeg havde taget nogle valg, da jeg var yngre, som havde brudt nogle grænser ned for mig, som gjorde det enormt nemt at tage skridtet til at blive sugardater.

Det var ikke gaverne, jeg følte mig afhængig af, for jeg var afhængig af at shoppe i forvejen. Jeg følte mig fanget i den psykiske del af det. Hvis man først har gjort det en gang, bliver det for nemt, og man skal virkelig have mange gode grunde til ikke at gøre det igen«.

Det er lidt tragisk, at jeg får så mange henvendelser fra piger, der spørger om gode råd

Du var ikke motiveret af luksus og tasker?
»Jeg skulle nok have fundet en løsning til at få dem alligevel. Jeg har altid shoppet meget. Så nej, det var ikke det altafgørende for mig. Det var mere sådan, at det har været for bekvemt for mig«.

Men der skal alligevel meget til at stille sig frem på tv og tale om meget private ting. Hvad gjorde du dig af tanker om det?
»Jeg havde ikke regnet med, at det overhovedet skulle på DR eller være en serie. Jeg regnede med, at det skulle være en lille niche-ting, som mine venner og min instruktørs venner kom til at se.

Men det tog mig lang tid at beslutte mig til, om jeg skulle gøre det eller ej. Jeg lavede en liste for og imod. Det, jeg var mest bekymret for, var, om jeg kunne være i fred og leve mit liv videre. På det punkt tog jeg fejl, fordi jeg ikke vidste, hvor stor serien ville blive.

Min anden største bekymring var, hvad andre folk skulle tænke om mig. Men jeg har altid virkelig taget afstand fra at gå for meget op i, hvad andre mennesker tænker. Og så tænkte jeg, at jeg ville ikke sidde om tre år, når bogen var blevet udgivet, og fortryde, at jeg ikke havde lavet dokumentaren også, hvis jeg alligevel gerne ville løfte sløret for den del af mit liv. Jeg er fortaler for ikke at lægge skjul på ting. Og jeg ville ikke lade mig standse af frygt for, hvad andre skulle tænke noget om mig. Jeg gjorde det også lidt som en provokation.

(Foto: Emma Matell)

Jeg følte, at det, valg jeg havde taget en enkelt gang, var nok til, at jeg sad fast i det. Og da jeg ikke er en svag karakter, forestillede jeg mig, at der måtte være mange andre piger derude, som havde det på samme måde – som også følte sig fanget i det, men ikke turde snakke om det. Eller som måske overvejede at gøre det. Jeg håbede, at dokumentaren ville blive nuanceret nok til, at nogle af de piger ville tænke sig om en ekstra gang«.

Det er jo blevet debatteret meget, om programmet har været inspirerende for unge piger. Ser du det mere som en advarsel?
»Det kan godt være, at jeg har inspireret en masse unge piger, som måske har oprettet en profil på sugardaters, fordi de er blevet nysgerrige. Men når de ser hele min historie, kan jeg ikke forestille mig, at de har lyst til det. Jeg har gerne villet vise det fulde billede. Og jeg har gerne villet fortælle, at jeg endte her, fordi jeg kom til at overskride min egen grænse – så please gør dig selv en tjeneste og lad være med at være så dum som mig. Måske er det svært at opfatte sådan nogle tunge pointer i en blanding af champagne og tasker. Det kan godt være, at den ikke er feset ind hos alle«.

Serien er jo lækkert lavet, men jeg opfattede den nu heller ikke som…
»En reklame? Det skulle den virkelig heller ikke være. Det er lidt tragisk, at jeg får så mange henvendelser fra piger, der spørger om gode råd. Hvilket menneske ville jeg være, hvis jeg skulle give en 16-årig gode råd? Det kunne jeg aldrig drømme om.

Jeg synes på ingen måde, serien portrætterer mit liv glamourøst, men det er klart, at der er en del glamour i mit liv. Men der er også en del rod i mit liv, som jeg synes, at serien formår at skildre. Og til sidst ser vi jo også, hvordan det ikke var det værd for mig følelsesmæssigt. Da jeg blev forelsket, var jeg fuldstændig ligeglad med taskerne og hotelværelserne. Jeg ville bare gerne se ham noget mere, hvilket ikke kunne lade sig gøre i vores relation.

Jeg blev virkelig vred og endte med at råbe ad hende på en Michelin-restaurant

Hvis jeg skulle se ham to dage i træk, skulle jeg så have to tasker? Det blev rigtig kompliceret til sidst. Jeg følte, at jeg havde sat mig i en situation, som jeg ikke kunne håndtere eller overskue, og som ikke var det værd. Jeg er rigtig glad for, at serien skildrer, at det kommer derud«.

Hvordan har programmet forandret dit liv?
»Der er ingenting, der ligner sig selv. Mine prioriteringer er fuldstændig anderledes. Mit liv var meget vildere før. Jeg er faldet meget mere til ro nu, og jeg tænker mig om en ekstra gang, hvor jeg før bare kastede mig bare ud i tingene«.

Fordi du er blevet en offentlig person?
»Ja. Jeg tænker hele tiden over, om det nu er en god idé at tage et bestemt sted hen. Jeg foretrækker at komme steder, jeg kender. Før kørte jeg bare rundt på min lyserøde Christiania-cykel og sang på gaden. Nu er opmærksomheden for massiv til, at jeg har lyst til det. Jeg føler mig som et dyr i zoologisk have. Det har været hårdt, fordi jeg samtidig har haft det svært i mit privatliv, og det har taget al min energi«.

Hvordan har reaktionerne været fra dine venner og familie?
»De har taget det overraskende pænt, men de kendte også historien i forvejen. Det er aldrig noget, jeg har lagt skjul på over for dem. Jeg er heldig, at min familie er så rummelige og ikke stiller urimelige krav til mig, og at mine venner også er ligeglade med sådan nogle ting«.

(Foto: Emma Matell)

Og fra fremmede mennesker?
»Jeg har fået rigtigt mange henvendelser, som har været søde og opbakkende. Jeg har fået meget lidt hate på nettet, i hvert fald som er henvendt direkte til mig. Jeg har ikke haft lyst til at læse, hvad folk har at sige i kommentarfelter.

Jeg har været ude for et par negative episoder. På et tidspunkt gik to piger bagved mig og grinede og kaldte mig for luder. Det er ret banalt, og det kan jeg godt overskue. Så går jeg bare over på den anden side af gaden. Men forleden var jeg ude at spise med min kæreste for første gang, efter serien er blevet sendt. Her var der en kvinde, som havde brug for at ytre sig om, at det var det mest latterlige, hun i sit liv havde set eller hørt. Og så var der bare dårlig stemning. Jeg blev virkelig vred og endte med at råbe ad hende på en Michelin-restaurant«.

Er du glad for, at du har været med i programmet?
»Jeg fortryder det ikke, for jeg synes ikke, at man kan gribe livet sådan an. Men det irriterer mig, at Danmark er sådan et land, hvor vi har så travlt med hinanden. Jeg ville ønske, at jeg kunne gå ud at spise med min kæreste, uden at alle folk skulle have så travlt. Hvis folk bare kunne lade os være i fred, ville jeg være virkelig glad«.

Er der dele af det, du fortryder?
»Jeg fortryder enkelte scener. Jeg fortryder den scene, hvor det fremstår, som om jeg tigger om et Chanel-ur på Assistens Kirkegård. Det irriterer mig, fordi man ikke ser forhistorien. I virkeligheden var det ham, der skyldte mig det ur, fordi han havde lovet mig det og bare havde at komme og fucking aflevere det ur til mig.

Det irriterer mig også lidt, at kronologien ikke passer. I sidste scene ser man, at jeg er ved at tage til London til sugardating-fest, men det var i virkeligheden midt i forløbet. Jeg tror, det er for at lave en åben slutning, men det irriterer mig, at hele verden troede, at jeg var på vej ud for at finde en ny sugardaddy. Det gjorde, at jeg blev bombarderet med henvendelser fra mænd, og det var det sidste, jeg havde brug for på det tidspunkt.

Det irriterer mig, at hele verden troede, at jeg var på vej ud for at finde en ny sugardaddy

Det blev sådan, at mænd pillede tøjet af mig, når jeg gik rundt i Irma eller kiggede på mig på en måde, hvor de overvejede, om de havde en chance. Det har været sindssygt ubehageligt at føle mig som allemandseje. Der er nogle, der har misforstået det til, at hvis de bare har det rigtige beløb eller den rigtige taske, kan de stille sig op i en kø, og så bliver det deres tur til at kneppe mig på et tidspunkt. Og sådan har det aldrig fungeret. Det er en ulækker følelse, og jeg har ikke brug for den slags opmærksomhed. Men jeg ved godt, at det langt henad vejen er min egen skyld. Jeg kunne jo have undgået det, hvis jeg havde sagt nej til at medvirke«.

Er der noget, du er stolt af ved programmet?
»Jeg er stolt af, at jeg turde gøre det. Og jeg er stolt af, at jeg kan bære en hel serie selv, når jeg ikke er kendt. Jeg er stolt af, at programmet på intet tidspunkt har været kedeligt at se på. Jeg er stolt af, at jeg er så karismatisk, som jeg er«.

Nu er du jo holdt op med at sugardate. Hvad tænker du om sugardating i dag?
»Jeg tænker, at man skal passe virkelig meget på. Hvis jeg skulle give et overordnet råd til alle dem, der overvejer det, ville det være at lade være med at date nogen, som du ikke ville være sammen med, hvis du ikke fik noget for det. Jeg tænker, at hele konceptet sugardating i og for sig er fint nok, så længe du ikke overskrider din egen grænse ved at være sammen med nogen, du ikke har lyst til. Men det bliver svært, for størstedelen af de mænd, der florerer på de her hjemmesider, er nogle creeps. Du skal kysse mange frøer for at finde din prins, og den proces tror jeg kommer til at skade mange kvinder«.

(Foto: Emma Matell)

Føler du, at det har skadet dig?
»Nej, det føler jeg ikke. Men jeg har også været klog. Jeg har været meget selektiv, passet på mig selv og ikke overskredet min egen seksuelle grænse. Det har ikke skadet mig, men det har sat nogle ting på plads for mig. Jeg gider ikke dyrke relationer, der ikke er ægte. Hvis sugardating har haft nogen konsekvenser for mig, så har det været, at jeg er blevet lige lovlig selektiv med mennesker. Jeg er blevet meget sart.

I sommer var jeg på en festival, hvor jeg blev nødt til at tage hjem, fordi jeg simpelthen ikke kunne klare, at der var så mange mennesker tæt på mig hele tiden. Der er mange mennesker, som jeg synes er ulækre. Det er ikke særligt pænt sagt om andre mennesker, og sådan havde jeg det heller ikke før«.

Har det påvirket din ægte seksuelle lyst?
»Nej, det har det ikke. Men det er igen, fordi jeg har passet på mig selv. Jeg har ikke overskredet mine egne seksuelle grænser. Det har været mig, der har styret det.

Jeg er stolt af, at jeg er så karismatisk, som jeg er

Men det at møde en mand, som jeg oprigtigt har lyst til på alle måder, har rykket nogle ting for mig. Kontrasten mellem sex med en sugardaddy og med en, som jeg elsker, er så stor, at jeg ikke kan forestille mig at få lyst til at gå tilbage«.

Hvordan går det så uden de luksusting, du fik som sugardater?
»Jeg er heldigvis i en situation, hvor jeg selv kan købe en taske, hvis jeg har lyst til det«.

Man ser jo ikke i programmet, hvad du laver?
»Det er fordi, der ikke er nogen, der har spurgt mig«.

Hvad laver du?
»Jeg har ikke lyst til at snakke om min økonomi. Hvor jeg har mine penge og min kapital fra er privat, og det synes jeg ikke rager nogen Jeg laver en masse ting, som jeg sagtens kunne leve af, hvis jeg tog mig sammen. Nu er jeg ved at skrive en bog, som jeg kommer til at tjene penge på på et tidspunkt. Den kommer nok til at hedde ‘Gina Jaquelines livsfilosofi’ og handler om mine tanker omkring, hvordan jeg har valgt at leve mit liv. «.

Så du er ikke blevet helt skræmt af medieopmærksomheden?
»Nej, jeg er slet ikke skræmt af medier eller mennesker. Jeg er bare blevet meget bevidst om, at medierne ikke skal bruge mig. Opmærksomhed er fint nok, hvis det er opmærksomhed på ting, jeg gerne vil fortælle. Jeg vil gerne forstås som det hele menneske, som jeg føler mig som«.

Hvad håber du, at folk får ud af programmet?
»Jeg håber, at der er nogle, der får pillet deres fordomme lidt ned. Og så håber jeg, at der er nogle piger derude, der kan se, at det ikke har været nemt for mig. Fred være med, hvis folk har brug for at lære af sine egne erfaringer. Men tag det fra mig: Det er spild af dine bedste år. Sugardating rykker i nogle ting i dig, der gør det nemt at fravælge kærlighed. Du får flere og flere undskyldninger for, hvorfor den her mand ikke er god nok, eller hvorfor det her forhold ikke er umagen værd i forhold til, hvad du ellers kunne få for det. Det ødelægger dit moralske kompas og fucker med dine værdier på en snigende og overrumplende måde«.

Læs også: DR3-chef om vejen fra hadeobjekt til darling – »Folk troede, vi var tossede«

Læs også: DR3 har gjort det umulige: Kanalen er nu uundværlig

Læs også: Ida Rud fra ‘Tykke Ida’ – »Jeg har fået flere tusinde henvendelser fra folk«

Læs også: DR3 blotter kvindens krop – men udstiller kun dit eget forvredne blik