Phoebe Waller-Bridge om James Bond og hans behandling af kvinder i ‘Bond 25’: »Han er virkelig relevant nu«

Phoebe Waller-Bridge om James Bond og hans behandling af kvinder i ‘Bond 25’: »Han er virkelig relevant nu«
Phoebe Waller-Bridge
Foto: Tristan Fewings/Getty Images

Manuskriptforfatter og skuespiller Phoebe Waller-Bridge er højaktuel med sine kvindedrevne serier ‘Killing Eve’ og ‘Fleabag’, og på direkte opfordring fra Daniel Craig er hun nu også hyret til at at forbedre manuskriptet til den kommende Bond-installation ‘Bond 25’ – en franchise, der ikke ligefrem er kendt for sit nuancerede blik på kvinder.

Waller-Bridge udtaler nu i et interview med Deadline, at hun ikke har tænkt sig at ændre på Bond-karakterens forkvaklede kvindesyn. Til gengæld vil hun sørge for, at filmen skildrer dens kvindekarakterer flerdimensionelt og nuanceret.

»Der har været en masse snak om, hvorvidt Bond-franchisen er relevant nu på grund af den, han er, og måden han behandler kvinder på«, siger hun. »Jeg synes, det er noget vås. Jeg synes, han er virkelig relevant nu. Han er bare nødt til at vokse. Han er nødt til at udvikle sig, og det vigtige er, at filmen behandler sine kvinder ordentligt. Han er ikke nødt til det. Han skal være tro mod sin karakter«.

Waller-Bridge understreger desuden, at hun ikke har skrevet filmens manuskript. Hun har poleret dialogen med humor og kant, men historien var allerede givet på forhånd.

»Da jeg så Craigs Bond for første gang, var der en sarkasme over hans optræden, som jeg virkelig elskede«, siger Waller-Bridge. »Så jeg var virkelig spændt på at skrive dialog til ham. Manuskriptet var der allerede. Jeg synes, det er unfair at sige, at jeg skriver manuskriptet«.

‘Bond 25’ er sat til at få premiere i april 2020.

Læs også: ’Killing Eve’s højspændte finale begik en utilgivelig dødssynd

Læs også: 6 stjerner til ‘Fleabag’ sæson 2

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold