David Finchers ‘Chinatown’-serie er færdigskrevet og klar til optagelser

David Finchers ‘Chinatown’-serie er færdigskrevet og klar til optagelser
'Chinatown'. (Foto: PR)

Tilbage i 2019 indgik David Fincher en aftale med Netflix om at udarbejde en prequel-serie til Roman Polanskis skelsættende ’Chinatown’ fra 1974.

Dengang kom det frem, at Fincher slog sig sammen med den originale manuskriptforfatter på filmen, Robert Towne, for at udvikle serien for Netflix, men der har ikke siden været lyd fra hverken streaminggiganten eller skaberne bag projektet – indtil nu.

I forbindelse med 50-års jubilæet for den oprindelige film, har Towne nemlig bekræftet overfor Variety, at alle episoderne er færdigskrevet og klar til at blive filmet.

Serien udforsker forholdet mellem hovedpersonen Jake Gittes (spillet af Jack Nicholson i den originale film) og betjenten Lou Escobar (spillet af Perry Lopez i originalen) i deres unge dage som partnere, der patruljerer Chinatown.

Angiveligt skulle ’Chinatown’ være linet op til at være Finchers næste projekt efter sidste års ’The Killer’.

En af grundene til den ventetiden på ‘Chinatown’-projektet er dog, at Fincher også kastede sig over at lave en amerikansk genindspilning af ‘Squid Game’ i kølvandet på den koreanske series succes i 2021.

Uanset hvad er der masser af spændende projekter i vente for Fincher-fans, og vi krydser fingre for, at både ’Chinatown’ og instruktørens amerikanske ’Squid Game’-remake snart ser dagens lys.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af