SOMMEREN ’24. Der gik over to årtier fra Danmarks EM-mirakel i 1992 til filmen ’Sommeren ’92’ fra 2015. Så længe behøver der ikke gå, når vores rød-hvide fodboldhelte vinder europamesterskabet denne gang.
Nu hvor ottendedelsfinalen er i hus, og Kasper Hjulmands tropper står over for en badeferierute mod finalen bestående af Tyskland, Spanien og Frankrig, kan vi lige så godt begynde forberedelserne til den kommende filmatisering.
Mens Kasper Barfoeds EM-film med Ulrich Thomsen som træner Richard Møller Nielsen var en fin og lun folkekomedie, går vi her i årgang 2024 efter en mere hårdkogt, naturalistisk udgave.
Den kommende film med titlen ’Kongerne af Danmark’ skal dirigeres af ’R’-, ’Nordvest’- og ’Huset’-instruktør Michael Noer, der med sit klare afsæt i virkelighedens autenticitet nailer både landsholdstruppens sociale hierarki, elitesportens etiske dilemmaer og nøglespillernes komplekse psykologi.
En kollektivhistorie med lige vægt på alle holdets 26 spillere bliver nok i overkanten – det ville kræve en Netflix-serie i fem sæsoner – så i stedet zoomer vi ind på seks hovedfigurer, der gennem turneringen bevæger sig igennem hver deres intense udviklingsark.
Nogle går fra opkomling til folkehelt, mens andre skal forlige sig med tanken om at have passeret sidste salgsdato. Og bag dem alle står en træner, som engang blev hyldet som nationens følelsesmæssige kompas, men siden fik Danmarks Forenede Mandagstrænere på nakken, før han til sidst kunne løfte pokalen i Tyskland i den ultimative ’hvad sagde jeg’-aktion. En hævngerrig fryd, han naturligvis holder sig for god til i den rørende og opbyggelige slutscene.
Men hvem skal spille vores seks brave fodboldsvende?
Det kræver en blanding af kamæleonsk talent, en vis fysisk lighed, evner med bolden og en utvetydig stjernekarisma.
Vi må nok indrømme, at ingen af vores castings herunder opfylder alle disse parametre, men sådan er det at lave film, det er det muliges kunst!
Let’s go:
Kasper Schmeichel: Morten Agerholm Jensen
Det var meget, meget fristende at give efter for den poetiske pointe i at lade Gustav Giese fortsætte, hvor han slap som Peter Schmeichel i ’Sommeren ’92’. Nu ved han jo ligesom, hvordan man spiller en 1,90 meter høj blond højtråbende målmandstype.
Men det ville alligevel også være for kedeligt, og Giese må altså tage sig til takke med at få pladsen i tilfælde af afbud fra vores førstevalg: Morten Agerholm Jensen.
Ud over den ganske fine lighed har skuespilleren erfaring fra fodboldmiljøet. Godt nok den mere voldelige del af fodboldmiljøet i DR’s ’Hooligan’, hvor han spillede bandeleder, men alligevel. Det tæller.
Agerholm Jensen har et arbejde foran sig med at twiste sin dybe nordjyske røst til Schmeichel-toner, men han er jo for pokker skuespiller, så selvfølgelig kan han det. Og så har han den fysiske alvor og autoritet, som også lyser ud af stedfortrædende anfører Schmeichel jr.
At Morten Agerholm selv har spillet fodbold i mange år, trækker naturligvis op.
Alternativ: Gustav Giese
Christian Eriksen: Jakob Oftebro
Er det blasfemi at få en nordmand til at spille Danmarks genopstandne frelser Christian Eriksen?
Vi siger nej. Især fordi Jakob Oftebro både bor i og er uddannet fra Danmark, bevæger sig lydefrit mellem alle skandinaviske sprog og har rig erfaring med roller i danske film og serier.
Og så tror vi simpelthen, at han kan overbevise som den danske midtbanekreatør bedre end nogen anden med sin rolige udstråling og elegante fremtoning.
Filmen spinder selvfølgelig en ende på nær-tabet af Eriksen ved sidste EM med fuld knald på symbolikken, når vi ser, hvordan han scorer Danmarks første mål under det nye mesterskab. Det kalder på et flashback!
Oftebro inkarnerer det hele med værdighed og finesse. Han er måske Christian Eriksen lidt til den Michael Laudrup’ske side, men er det helt ærligt ikke også den, man helst vil se på film?
Alternativ: Andreas Jessen
Rasmus Højlund: Lucas Lynggaard Tønnesen
Det kræver en særlig dybde at portrættere det 21-årige danske angriberhåb i den kommende film, der fanger ham på et udfordrende tidspunkt i karrieren.
Det er fortællingen om holdets mest hypede stjerne, der efter en broget sæson i en af Europas største klubber bærer et massivt pres på skuldrene, men forlader gruppespillet uden at have fundet netmaskerne én eneste gang endsige sat mange ben rigtigt. Det er fortællingen om, hvordan man lever med at være en skuffelse på et hold, der triumferer.
Den følsomhed er Lucas Lynggaard Tønnesen den rigtige mand til at formidle. Tønnesen slog igennem i ’The Rain’ og har siden optrådt i blandt andet ’Borgen’ og Netflix-serien ’1899’.
Hans ansigt og statur er tilpas beslægtet med Højlund. Han er dog lige 10 centimeter lavere end Højlund, men Tønnesen ligner én, der er høj, og resten sørger mesterfotograf Dan Laustsen for.
Som Højlund får den 23-årige skuespiller et målløst folkeligt gennembrud.
Alternativ: Nikolaj Groth
Pierre-Emile Højbjerg: Sebastian Bull
Der skal en hård hund til at give den som Pierre-Emile Højbjerg, midtbanedynamoen fra Østerbro og Tottenham. Og hårde hunde har Sebastian Bull specialiseret sig i at lægge krop og karseklippet isse til, selvom han i privaten er blød som smør. Måske ikke ulig Pierre-Emile?
I filmen er Højbjerg tatoveret indpisker og humørspreder, og Sebastian Bull giver den hele armen i en rolle, der måske ikke er fortællingens dybeste, men til gengæld den mest energiske. Han stjæler simpelthen billedet i Safdie-inspirerede sekvenser, og når han scorer det afgørende straffespark i finalen mod Italien, løber tårerne ned af hans og vores alles kinder, mens bosserne fra Juventus skriver flere og flere nuller på den kontrakt, der redder hans karriere.
Gåsehud.
Alternativ: August Carter
Morten Hjulmand: Marco Ilsø
Det krævede lange overvejelser blandt produktionens pengemænd, om Danmarks nye fodbolddarling Morten Hjulmand – en slags Thomas Gravesen med lækkert hår – simpelthen skulle spille sig selv. Han har trods alt været med i ’Borgen’ i 30 sekunder for 10 år siden.
I sidste ende virkede det dog som for stort et sats, og i stedet faldt valget på en skuespiller med stor erfaring i at spille voldsparate typer: Marco Ilsø, der især er kendt som psykopatisk viking i ’Vikings’, psykopatisk rocker i ’Bullshit’ og psykopatisk rocker i ’Kriger’.
Ilsø er en fremragende skuespiller med den ild i øjnene, der skal til for at spille den pandebåndsbeklædte midtbanemotor, som satte det langskud ind, der sikrede et vigtigt point mod England og Hjulmand og status som dansk fodbolds hotteste navn.
Morten Hjulmand er kendt for at være kompromis- og frygtløs, hvilket Ilsø uden problemer fremkalder, mens han også indfanger den bløde side, som sender et kollektivt suk gennem de danske biografgængere, når de stifter bekendtskab med den i filmen.
Hans subplot skal handle om de konflikter, det opstår, når man som ung spiller går ind i landsholdstruppen med italienerhåret lagt tilbage og brystkassen skudt frem, og vi skal blandt andet se, hvordan han flæsker Thomas Delaney – spillet af Viktor Hjelmsø – ved allerførste træning og sender veteranen på bænken.
Nedturen i anden akt kommer, når han får gult kort i kampen mod Serbien og dermed misser ottendedelsfinalen, men Hjulmand vender stærkt tilbage i de utrolige sejre over Yamal, Mbappe og de andre stjerner i de næste runder.
Vi elsker alle en underdog-fortælling, og Marco Ilsø leverer den.
Alternativ: Morten Hjulmand
Simon Kjær: Mads Reuther
Der er et kæmpe drama gemt i filmens fokus på Simon Kjær: Danmarks anfører, der ikke længere er god nok til at komme på holdet og ikke får ét minuts spilletid i de tre første kampe, hvor han ser til fra sidelinjen, mens hans forsvarskonkullegaer er det eneste, der rigtigt fungerer på grønsværen.
Det er en rejse – ja, en rejse! – der kræver stor indre styrke, og Mads Reuther vil være i stand til at føje nærvær og menneskelighed til figuren.
I de mange år som Danmarks forsvarsgeneral skulle Simon Kjær muligvis spilles af en skuespiller med en mere aggressiv udstråling, men med hans nyfundne position som hasbeen er Reuther i stand til at vække den perfekte blanding af overfladisk ro og latent usikkerhed.
Som anfører er det Mads Reuthers Simon Kjær, der løfter pokalen på det olympiske stadion i Berlin. Uden at have spillet et minut.
Alternativ: Andreas Jessen
Kasper Hjulmand: Mads Mikkelsen
Før du falder ned af stolen af forurettelse og chok over denne casting, så hear us out!
For det første: I rollen som den danske landsholdstræner har vi brug for en stjerne. En A-lister. En, der sælger billetter. Ulrich Thomsen spillede Ricardo, så den går ikke. Så har vi kun Nikolaj Lie Kaas, Anders W. Berthelsen og Dar Salim tilbage … og så begynder Mads Mikkelsen jo altså at ligne det helt indlysende bud, right?
Ved første øjekast vil du naturligt nok synes, at den københavnske verdensstjerne er lidt af en overscoring for den ydmyge jyde, men sådan er det jo altså tit på film. Og hvis du kigger længe nok på dem, vil du se, at de faktisk … okay, de ligner ikke hinanden, men i hår, pigment, underspillet fremtoning er det altså ikke det største stretch nogensinde i filmhistorien. Fik vi sagt, at du skal kigge længe?
Lignede Mads Mikkelsen Struensee? Eller Ludvig Kahlen? Eller Hannibal Lecter? Who cares! Kan vi få Mads Mikkelsen, tager vi Mads Mikkelsen.
At skuespilleren er kendt som en glødende fodboldfan, der også har udfoldet sig på banen i store dele af sit voksne liv (ikke kun i ’Rejseholdet’), afgør naturligvis sagen. Han vil utvivlsomt gå til rollen med den største passionerede intensitet, siden han slog igennem i ’Pusher’.
Vi kan se scenen for os, hvor Kasper Hjulmand i den mørkeste stund efter skuffelsen mod Slovenien med grødet stemme og sin nylige skilsmisse frisk i erindringen bekender over for trænerstaben ved aftensmaden, at han »ikke rigtigt ser nogen mere«.
For til sidst efter finalesejren at kaste sig ud over Spree, mens Malte Eberts ’Kongen af Danmark’ spiller. What a life!
Alternativ: Anders W. Berthelsen