Du får kun to chancer for at få fingre i ‘Tilbage til fremtiden’-støvlerne

Du får kun to chancer for at få fingre i ‘Tilbage til fremtiden’-støvlerne

Siden ‘Tilbage til fremtiden 2’ ramte det store lærred i 1989, har de fleste sneaker-freaks drømt om at eje et par Nike Mag-støvler. Og nu er dagen endelig kommet.

For to uger siden offentliggjorde Nike deres HyperAdapt 1.0, der er en sko med samme selvsnørende system, som Nike Mag havde i filmen. Den bliver sat til salg i november, men nu overhaler storebroren åbenbart inden om.

Nike har nemlig lige offentliggjort, at 89 par vil blive solgt gennem en digital lodtrækning, men kun for folk i USA og Canada. Her skriver folk sig op til en lodtrækning, hvor hvert lod koster ti dollars, der går ubeskåret til The Michael J. Fox Foundation, som støtter forskning af Parkinsons-sygdommen. De heldige vindere får besked den 17. oktober.
 
Du får dog også to chancer for at købe støvlerne. Ét par Nike Mag vil dog være tilgængeligt i London den 14. oktober og den 17. oktober ved to live-auktioner. Detaljerne omkring de to events er stadig ukendte.

Teknologien i Nike Mag og HyperAdapt 1.0 gør altså, at skoen fornemmer de fod og snører sig selv, så den passer. Der er dog en plus- og minusknap, så du kan løsne og stramme efter eget ønske.

Det vides endnu ikke, om eller hvornår Nike Mag kommer i almindelig handel.

Læs også:
Kan Adidas revolutionere sneaker-gamet? Futurecraft 3D-sko lander måske i år

Nike-Mag-2016-Official-08_native_600 
Nike-Mag-2016-Official-07_native_600

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold