»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Sneakers til fest – 12 eksklusive modeller

Man tænker ofte på streetwear eller sport, når det handler om sneakers, men nogle modeller kan i den grad også klare at komplimentere dit fest-outfit. Vi har fundet nogle af de bedste eksempler lige nu.

Eytys Mother

Flagskibsmodellen fra det svenske skomærke har altid været en veldesignet sneaker, der kun fremstår endnu mere eksklusiv i denne læderversion. Den lilla hælstrop tilføjer dog et fint knæk, som giver skoen karakter.
1.299 kr. hos Caliroots

fillingpieces

Filling Pieces Low Top

Det hollandske skomærke har fokus på minimalisme og detaljerne, som deres Low Top er et godt eksempel på. Læderskoen med den markante sål og genkendelige tunge får også særegenhed i denne perforerede version. Enkelheden er dog stadig dominerende.
1.350 kr. hos Støy

NikeAirMaxThea

Nike Air Max Thea Mid

Det er næsten svært at forestille sig et bedre møde mellem en sneaker og en klassisk sko end Nikes fusionering af Chelsea boot-designet med Air Max-sålen. Detaljerne som den prægede Swoosh og perforerede hæl giver skoen ekstra særpræg.
1.150 kr. hos Nike

onitsukatiger

Onitsuka Tiger GSM

Modellen skulle være inspireret af 80’er-tennissko, men der er noget tidløst over designet af den flade sneaker. Den fås i mange colorways, men mest elegant i denne hvide læderversion, hvor de knækkede hvide ruskindsdetaljer bibeholder følelsen af en sportssko.
700 kr. hos Naked

common-projects-original-achilles

Common Project Original Archilles Low

Det amerikansk/italienske brand er igennem 12 år blevet lige så kendt for kvalitet og enkelt design, som for deres signatur guldnummerering af skoene. Den lille detalje er et vigtigt og fint afbræk i den ellers stramme æstetik. Modellen fås også i hvid og armygrøn.
2.450 kr. hos Norse Store

soullandxnikesb
Annonce

Soulland x Nike SB Zoom Eric Koston QS

Det var et både imponerende og veludført collab Silas Adler og co. landede i år med Nike og skateren Eric Koston. Samarbejdet lavede samtidig en fin cirkel tilbage til Adlers egen skatebaggrund. Og den ene af de to sko, der var en del af kollektionen, passer i lige så høj grad til et par pæne bukser som en tur på skateboardet.
1.040 kr. hos Soulland

conversejackpurcell

Converse Jack Purcell S-Series

Den efterhånden klassiske sneaker skabt af den canadiske badmintonspiller og siden overtaget af Converse kendes blandt andet for sit ‘smil’ på skoens snude, men i enkelhedens tegn er den her hvid som resten af sålen og snuden. I stedet stjæler det brune læder og den matchende neoprensok opmærksomheden og skaber en enkel og flot sko, der også er lavet til at klare vintertemperaturene.
885 kr. hos Converse

nikeairmax90

Nike Air Max 90

Nikes klassiske løbesko har været en streetwear-favorit i mange år. Denne colorway er dog så enkel, og de skinnende læderdetaljer og den gennemsigtige blå sål så subtile, at den ellers volumniøse model får et næsten elegant udtryk.
1.200 kr. hos Naked

reebok_kendrick

Reebok Classic x Kendrick Lamar

Rapperen har i år lanceret flere fine, enkle sneakers, og med denne Classic Leather Lux er Kendrick og Reebok klar med deres mest eksklusive model. Designet er helt enkelt, helt ned til logoet som er præget ind i læderet.
1.100 kr. hos Støy

nikeairforce1

Nike Air Force 1 ’07 Premium

Selv om den er voluminøs, har Air Force 1 altid været en stilren model, men i denne version bliver der skruet op for det eksklusive – og for humoren. Hele overdelen er nemlig lavet i et fake fur-materiale, der giver et både skinnende og levende look.
900 kr. hos Rezet Store

nikeinternationalist

Nike Internationalist Mid Royal

Nike har det seneste halve år laver luksusversioner af flere af deres modeller med detaljer af Vanchetta-læder. Her genkender man næsten ikke løbeskoen, der også har fået ekstra højde i skaften med den perforerede læderkant, mens Swoosh’en er præget for at holde looket så rent som muligt.
1.930 kr. hos Titolo

commonwealth

Clear Weather x Commonwealth Santora LX

Det californiske skomærke Clear Weather har med dette samarbejde mixet mokkasindetaljer med deres Santora-model, og resultatet er en ruskindssko, der måske ikke skriger dress shoe, men stadig har fokus på enkelthed og eksklusivt design.
845 kr. hos Commonwealth

Læs også: Årets ti bedste sneaker-modeller – som du stadig kan få fingre i