»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Ugens bedste sneaker-nyheder – Balenciagas tech-monster og endnu mere tech

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

Nike slipper flere M2K Tekno

Sneakeren med den kraftige sål, der er lavet med udgangspunkt i Air Monarch-modellen, har haft vind i sejlene siden den landede for få uger siden. Herhjemme har Naked meldt udsolgt på alle colorways, inklusiv den hvide som er landet i denne uge. Du kan dog stadig være heldig og få fingre i nogle størrelser i udlandet, blandt andet har Foot Asylum den til 765 kroner.


Air Jordan fortsætter Levi’s-samarbejde

Den første indigo denimversion af Air Jordan 4-silhuetten landede i januar, men var nærmest umuligt at få fingre i. Nu lander der snart en hvid og en sort colorway, som er blevet teaset i denne uge, og meget tyder på, at vi igen er i raffle-territorie. Sneakersnstuff har teaset den og sat den på releasekalenderen til den 20. juni, hvor de netop skriver, at de bliver sat til salg via lodtrækning. Skoen koster 1.699 kroner i kvindestørrelser og 2.049 kroner til herrerne. Der skulle dog komme en bredere release den 30. juni, så hold øje med din yndlings-sneaker-pusher.


Ud og gå med Kiko Kostadinov

Hvis du er til svensky Eytys chunky Angel-sneaker, så er den bulgarske designer Kiko Kostadinovs nye samarbejde med Camper noget for dig. Her blander herretøjsdesigneren tidens kraftige såler og hiking-tendenser med inspiration fra mere klassiske lædersko. Der kommer to colorways af sneakeren og en støvlevariant, som skulle lande i salg den 15. juni hos Dover Street Market.


Nike bliver patriotiske

Den amerikanske nationaldag den 4. juli nærmer sig, og det plejer at få Nike til at omfavne den rød/hvid/blå farvesammensætning. Det er netop, hvad vi ser på denne VaporMax, der minder om en hybrid af en Air Max Plus-overdel og den karakteristiske VaporMax-luftpudesål. Den farveglade model forventes naturligvis at komme i handlen i løbet af juni og skulle koste 1.200 kroner.


NMD får læder-update

Den populære sokkesilhuet er efterhånden trådt lidt i baggrunden i strømmen af nye modeller med kraftige såler og tech-detaljer, men nu rører NMD’en på sig igen, når END sætter denne version af NMD Racer til salg med læderforstærkning på hælkappen – selvfølgelig stadig med Boost-sål. Den koster 835 kroner.

Sponsoreret indhold
En præst, en gangster og en kultleder går ind på et hotel
… og deres mørke, mystiske hemmeligheder smuldrer i den stjernespækkede thriller ‘Bad Times at the El Royale’. Find spilletider og billetter her.
Nordisk Film

Nike lancerer ny tech-model

Tidens mange 90’er-løbeskosilhuetter får stadig mere og mere konkurrence fra diverse tech-fikserede og trail-agtige modeller, som denne nye React Element 87 fra Nike. Den inkorporerer et snøresystem, a la hvad vi ser på mange trail-sko, mens overdelens semigennemsigtige materiale har tech’en i højsædet. Vi har tidligere set det på flere af skoene i ‘The Ten’-samarbejdet, ligesom en version af Air Spiridon har brugt det. Nike React Element 87 er rygtet til at lande allerede i næste uge eller ugen efter og skulle koste 1.000 kroner.


Y-3 Kaiwa

Mere futuristisk tech fra Y-3

Yohji Yamamoto er kendt for sin hang til sorte og hvide flader og sit semifuturistiske, postapokalyptiske design. Det gælder også Y-3-samarbejdet med Adidas, der som oftest leverer sneakers, som skubber til vores forventninger.

Y-3 Harigane

Efterårskollektionen, der nu kan forudbestilles (leveres først i oktober), fortsætter traditionen, selv om en skriggul farve vækker opsigt på de velkendte modeller Kaiwa og Harigane.

Y-3 Ekika

Mens den nye Ekika-silhuet holder sig til den sort/hvide palet, så bonger især sålen ud på overraskelsesbarometeret. Tjek og forudbestil hele kollektion hos Vrients.


Balenciagas tech-monster nærmer sig

Buzzen har summet siden Demna Gvasalia sendte skoene ned ad catwalken ved Balenciagas AW18-show, og nu nærmer releasedatoen sig nok. I hvert fald er der i denne uge landet nye detaljer om den endnu unavngivne model, som skal følge op på Triple S-hypen. Ifølge Highsnobiety, der har talt med forskellige forhandlere, skulle skoen fortsætte Gvasalias kitschforståelse og inkluderer både LED-lys i mellemsålen og et USB-opladerstik. Fordi hvorfor ikke? Men ja, forvent en pris omkring 4.500 kroner, når de engang kommer i salg.


Et opslag delt af Off-White™ (@off____white) den

Off-White laver dykkersko

Eller mon ikke det er der, Virgil Abloh har fundet inspirationen. Med brede velkrostropper og en næsten neopren-agtig overdel tager han i hvert fald sokkedesignet til nye højder. Selvom det ligner en varm sommersag, så lander modellen faktisk allerede den 20. juni, hvor den skulle komme til salg via Off-Whites egne kanaler. Prisen er endnu ukendt.


Reeboks stilrene nykomlinge

Reebok er for alvor kommet i gear efter deres mange Vetements-samarbejder, og Sock Run.r, som vi tidligere har skrevet om, bygger da også videre på det collab. Sokke-sneakeren får nu også en fætter, der eftersigende begge har fået deres karakteristiske sål fra en 1996 Pump Evo-model, som aldrig blev til noget. Run.r 96-modellen får også ekstra karakter af snøresystemet med hurtiglukningen. Begge sko skulle komme til salg i dag hos blandt andet SSENSE og Opening Ceremony.


Homecoming…

Et opslag delt af Creme (@creme321) den

Pharrell og Adidas laver eksklusiv Hu NMD

Der er hele tiden gang i noget omkring Pharrell Williams. I denne uge har Virginia-tøjbutikken Creme delt ovenstående billeder af en kommende Hu NMD ‘Homecoming’, der er lavet i samarbejde med N*E*R*D. Den skulle dog eftersigende kun blive sat til salg hos Creme, og det vides endnu ikke, hvordan det kommer til at foregå.


Just do it!

Nike’s slogan er kendt af de fleste, og faktisk så etableret, at Nike for tiden bruger det som logoprint på flere af sine sneakers. I denne uge er der kommet to nye eksempler til. Der er tale om Air Max Plus og Air Force 1 High, som på hver deres måde inkorporerer de tre motiverende ord.


Begge er en del af den samlede ‘Just Do It’-pakke, som skulle komme i salg den 28. juni.

Læs også: Virgil Abloh, Gosha Rubchinskiy og Kim Jones gør dig VM-klar

Advertisement