Ivy Park x Adidas-kollektionen minder åbenbart om uniformerne i en britisk supermarkedskæde

Ivy Park x Adidas-kollektionen minder åbenbart om uniformerne i en britisk supermarkedskæde
Beyoncé i Ivy Park x Adidas.
Foto: Adidas

Det lykkedes Beyoncé at sætte så meget gang i hypemaskinen, at det meste af hendes første Ivy Park x Adidas-kollektion blev udsolgt i løbet af lanceringsweekenden. Men med meget opmærksomhed kommer også internettets skarpe – og humoristiske – blik.

Og ja, åbenbart minder en stor del af kollektionen om uniformerne i den britiske supermarkedskæde Sainsbury, eller farvenuancerne og sammensætningen af bordeaux og orange gør sammenligningen lige for.

Sainsbury har en SoMe-medarbejder, der fortjener en lønforhøjelse eller et par ekstra fridage, for butikskæde var selv blandt de første til at udnytte marketingpotentialet i ligheden. »Repping since 1869«, skrev kæden blot på Twitter med en blinkey smiley, og det er selvfølgelig også en cadeau til Beyoncé, at så mange ikke var i tvivl om hentydningen.

Siden er hashtagget #Sainsbey blevet en ting på især Twitter, hvor blandt andre flere ansatte morer sig over ligheden.

Og så er der selvfølgelig dem, som har det sjovt med, at Beyoncé åbenbart er begyndt at arbejde i et supermarked.

Godt set, Sainsbury – og hey, der er altid næste kollektion, Beyoncé. Husk ikke at lave den gul og blå.

Og hvis du ikke nåede at få fingre i Ivy Park x Adidas (eller ikke gad) og er blevet interesseret i at købe Sainsburys merchandise, så lader det desværre til, at den eneste måde er at blive ansat, så…

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold