The 2 Bears
At dømme ud fra de første tre minutter af The 2 Bears’ nye album, kunne man næsten forledes til at tro, at den kække housemusik, som Hot Chips Joe Goddard og hans makker Raphael Rundell serverede på det to år gamle debutalbum ’Be Strong’, er blevet afløst af en afdæmpet blød stil, hvor Goddard græder snot over et forlist forhold.
Heldigvis er den bedste kur på et ituslået hjerte altså stadig at springe fjoget rundt på dansegulvet med en fadøl i hånden, og det til tonerne af duoens løsslupne take på house, som på anden halvdel af åbneren ’Get Out’ viser sig at være fuldkommen intakt.
I form og udtryk minder albummet særdeles meget om sin forgænger, men den uhøjtidelige og så alligevel til tider eftertænksomme og sofistikerede stil er altså svær ikke at holde af. Som førstesinglen ’Angel (Touch Me)’, der uden at rødme tonser derudaf med et simpelt 90’er-pianotema og omkvædet »I need an angel to touch me and tell me it’s all gonna be alright«. Så simpelt kan det gøres.
Kunstnerisk bliver det mest interessant på ’Mary Mary’, hvor en mandlig vokal i bedste Underworld-stil vrøvler om den dybere mening med livet og musikken ovenpå en bund af varm saftig bas og afdæmpede housebeats. Eller på ’Run Run Run’, hvor jungle-stemningen bliver endnu mere udtalt i den vokale messen, der præger hele nummeret.
The 2 Bears’ nye album nok den bedste form for musikalsk antidepressiv, du kan tage imod en snigende vinterdepression.