Ryan Adams – rocket eftermiddags-chill
Med skriggule festivalsolbriller, læderjakke og en Black Flag-t-shirt havde Ryan Adams taget sit afslappede rockputfit på, da han sammen med sine fire musikere lagde et eftermiddagsvisit forbi Orange Scene.
De fem bød op til op til lun eftermiddags-chill, hvor afslappet rock og americana med plads til instrumentleg var hjertet. Netop der var det bedst – når de fem kiggede hinanden i øjnene, og man mærkede, at bandet var en organisk helhed, og altså ikke bare en iscenesættelse af den mere poppede og polerede rocklyd, som de seneste år ofte har budt på fra Adams hånd.
Var man mødt op med en vis skepsis overfor festivalens booking af Adams på den enorme og intimitetsfrådende scene, blev man dog bekræftet i, at et fyldt Arena-telt nok havde været mere velvalgt end en halvfyldt Orange Scene til Adams kombination af dybt personlige kærlighedssange og de snart mange sing-along-venlige skæringer, han har i sangkataloget.
Ikke mindst kastede en glubsk festivalvind omkring med lyden og slørede for mange af bandets lækre detaljer, eksempelvis det ellers forrygende orgel og de mere stille guitarpassager. Det kunne ikke skjule de dygtige musikere og Adams’ nærvær, men det satte en streg under, at Orange ikke sådan bare kan erobres, uanset hvor dygtige musikerne på scenen er.
De fem nåede derfor aldrig helt ned til tribunen, hvor Roskilde-mågerne vender, men var forbeholdt de mere inkarnerede, som var gået tæt nok på til at mærke, hvordan Adams og band havde et bedre tag i publikum.
Se hele vores omfattende dækning af Roskilde Festival HER.