‘Famous’-sagen Taylor Swift vs. Kim og Kanye: Kim afslører privat telefonsamtale, Swift anklager parret for karaktermord

‘Famous’-sagen Taylor Swift vs. Kim og Kanye: Kim afslører privat telefonsamtale, Swift anklager parret for karaktermord

»For all the south side niggas that know me best / I feel like me and Taylor might still have sex / I made that bitch famous«.

Siden ovenstående linje blev sat i verden på ‘The Life of Pablo’-tracket ‘Famous’, har den pustet til gløderne i den gamle strid mellem Swiften og Kanye. Nu har Kim Kardashian West blandet sig i stridighederne og smidt yderligere brænde på bålet. Vi samler op på den opblussende beef.

Dengang ‘Famous’ blev udgivet, klandrede en talsmand for Taylor Swift, at Kanye aldrig havde kontaktet hende vedrørende godkendelse af teksten. Herpå droppede Swiften noget, der umiskendeligt lignede en reference til sangteksten, under årets Grammy-uddeling med ordene: »Jeg vil gerne sige til alle unge kvinder derude – der kommer til at være folk på jeres vej, der vil prøve at undergrave jeres succes eller tage æren for jeres resultater eller berømmelse«.

Efter Swiften havde langet ud efter Kanye, svarede Kanye med følgende tweet: »(…) Jeg ringede til Taylor og havde en timelang samtale med hende om linjen, og hun syntes, den var sjov og gav mig sin velsignelse«.

Nu har Mrs. Kardashian West taget bladet fra munden (eller rettere: fra sin Snapchat) og har delt en videooptagelse af Kanye og Swifts telefonsamtale. Her hører vi Kanye forklare Swiften om ordene »For all the south side niggas that know me best / I feel like me and Taylor might still have sex« (dvs. umiddelbart ikke linjen, hvor han kalder hende ‘that bitch’).

Samtalen er meget venskabelig: Swift anerkender linjen og takker for Kanyes betænksomhed (»Jeg ved det, det er på en måde et kompliment (…) Jeg værdsætter virkelig, du spørger mig, om jeg ville være okay med det (…) Det er en rigtig cool ting at gøre, en rigtig god måde at vise sit venskab«), mens Kanye takker for hendes reaktion (»Jeg havde bare et ansvar overfor dig som ven, du ved, og tak fordi du er så cool omkring det (…) Forhold er vigtigere end punchlines, du ved«).

Men too late og i særdeleshed too litte ifølge Swift. Hun har nemlig taget til genmæle på de sociale medier med følgende udsagn: »Hvor er videoen af Kanye, der fortælle mig, han vil kalde mig ‘that bitch’ i sin sang? Den eksisterer ikke, for det skete aldrig. Du får ikke lov til at kontrollere nogens følelsesmæssige svar på at blive kaldt ‘that bitch’ foran hele verden. (…) At blive falsk iscenesat som en løgner, når jeg aldrig fik den fulde historie eller blev spillet nogen del af sangen er karaktermord«.

Se de to videoer af telefonsamtalen samt Taylors besked herunder.

Læs også: Halvårets bedste sange: Top 10-1

Annonce