Smirnoff Equalising Music

Roskilde Festival afslører 12 nye navne – bl.a. Sigrid og Smerz

Roskilde Festival afslører 12 nye navne – bl.a. Sigrid og Smerz
Foto: Benjamin Lund/Soundvenue

Roskilde Festival er klar med nye navne til årets plakat, og denne gang drejer det sig ikke kun om musik. Udover 12 musiknavne kan festivalen nemlig også annoncere et besøg fra den amerikanske aktivist Chelsea Manning.

Dagens musiknavne inkl. spilledage:
The Blaze (FR) – onsdag 4. juli
Rome Is Not A Town (SE)
Kelly Lee Owens (UK)
Juana Molina (AR)
Sigrid (NO) – 7. juli
Stefflon Don (UK)
Regelbau presents Central + DJ Sports + C.K + Manmade Deejay (DK) – 5. juli
Ond Tro (DK) – 5. juli
Smerz (NO)
Nyt Liv (DK) – 5. juli
Motorsav (DK) – 5. Juli
Yonaka (UK) – lørdag 7. juli

Tilføjelser til kunst- og debatprogrammet:
Chelsea Manning (US) – 5. juli
Maismenos (PT)
Bankslave (KE)

Chelsea Manning blev i 2013 idømt 35 års fængsel for at have lækket fortrolig information om USA’s krigsførelse i Afghanistan og Irak. Hendes straf blev dog forkortet af Barack Obama, og siden sin løsladelse har hun som aktivist været fortaler for offentlig transparens og for transkønnedes rettigheder. På Roskilde Festival taler Manning om aktivisme og om at skabe forandringer i verden.

På musiksiden er her ingen navne til toppen af plakaten, men masser af stærke tilføjelser som houseduoen The Blaze, den norske popkomet Sigrid og det danske producer/dj-kollektiv Regelbau.

Læs om vores favoritter fra dagens bandpakke HER.

Roskilde Festival anno 2018 foregår den 30. juni-7. juli. Der er nu offentliggjort omkring 60 navne ud af de cirka 175, som kommer til at pryde den endelige plakat.

Mange flere navne offentliggøres snarest, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Læs også: De bedste bookinger i dagens Roskilde-pakke