Kanye sender Drake en uforbeholden undskyldning: »Jeg elsker dig, og jeg elsker Pusha«

Kanye sender Drake en uforbeholden undskyldning: »Jeg elsker dig, og jeg elsker Pusha«
Kanye West. (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Da beef’en mellem Pusha-T og Drake gik ned – og blev abrupt afsluttet – tilbage i juni, blandede Kanye sig og prædikede om kærlighed. Alligevel lod det ikke til, Drake troede på, at ’Ye ikke havde haft en finger med i sin medsammensvornes diss-spil, hvorfor Drake i sidste måned smed et par live-svinere i Kanyes retning, og nu i selskab med French Montana er på vej med tracket ’No Stylist’, der også sender et skud i Kanyes retning med linjen: »I told her don’t wear no 350s ’round me« – en reference til Kanyes Yeezy-sneaks.

Men bedst som en potentiel beef mellem Drake og Kanye for alvor var ved at lette, har Kanye nu endnu engang delt en vaskeægte kærlighedsprædiken og uforbeholden undskyldning til Drake via Twitter.

Han undskylder først og fremmest for at have stjålet noget af Drakes spotlys, idet Kanye som bekendt satte sig så massivt på juni måned med fem udgivelser i flæng lige op til udgivelsen af Drakes ’Scorpion’. Kanye indrømmer, han var lige lovligt begejstret, da han med godt 25 tweets om dagen også satte sine egne releasedatoer i verden.

Kanye skriver endvidere, at han ikke har været involveret i Pusha-T’s ’Infrared’-angreb mod Drake – og at han overhovedet ikke har hørt nogen af diss-numrene efterfølgende. Kanye understreger, han ikke har talt med Pusha om Drakes barn, og at han burde have talt med ham om Quentin Miller-linjen (dvs. at Drake har brugt Quentin Miller som ghostwirter, hvilket indikeres på ’Infrared’).

I allerbedste Kanye på Twitter-stil afsluttes hele smøren med »Jeg elsker dig og jeg elsker Pusha, og vi beundrer alle sammen hinandens håndværk. Dette er alt sammen Jedi-level. Jeg kommer til dit show inden for de næste syv dage for at give dig kærlighed og at blive inspireret af den kunst, du har frembragt«.

Læs hele hilsenen til Drake herunder.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af