Festivalen Journey skifter format – afslører stærkt program med 22 navne

Festivalen Journey skifter format – afslører stærkt program med 22 navne
Octavian.

I september blev den første udgave af musikfestivalen Journey afholdt i Den Grå Hal på Christiania. En endagsfestival, hvor man havde mulighed for at opleve en række af de fremstormende navne, som alle vil til koncert med næste år. Sådan lød målet hos folkene bag, musikagenturet smash!bang!pow! – og langt hen ad vejen lykkedes det dem også.

Nu har de løftet sløret for anden udgave af Journey. Foruden en mindre navneforandring, så det nu hedder Journey Fest., består den store omvæltning i, at endagskonceptet er skrottet til fordel for fem arrangementer fordelt over fire dage, hvor hvert vil være kurateret i forhold til musikgenre – fra indie og folk til soul og rock.

Showcaseformatet – hvor koncerterne er af cirka 30-45 minutters varighed – er stadig gældende, men Journey Fest. vil altså nu spænde fra onsdag den 20. til lørdag den 23. februar og blive afholdt på fire forskellige spillesteder i København: Den Grå Hal, Pumpehuset, Store Vega og Loppen.

Og så er der musikprogrammet, som virkelig er en spændende omgang. Her finder du folk som London-rapperen Octavian, der måtte aflyse sin optræden ved den første Journey, den amerikanske eksperimentalmusiker Yves Tumor, der har udgivet et af årets mest interessante album, den Newcastle-fødte grimeartist Slowthai – og mange, mange flere som for eksempel Communions, Liss, Jade Bird, Bo Ningen, Bob Moses og Selma Judith.

Se hele programmet herunder – og bemærk, at billetter til de forskellige arrangementer udelukkende sælges separat.

Journey.indie
20. februar
Pumpehuset
Billetpris: 250 kr.

Lineup:
Homeshake (CA)
Communions (DK)
Schultz & Forever (DK)

Journey.folk
21. februar
Musikloppen
Billetpris: 175 kr.

Lineup:
Jade Bird (UK)
Odetta Hartman (US)
Angelo De Augustine (US)

Journey.rock
22. februar
Pumpehuset
Billetpris: 250 kr.

Lineup:
Bo Ningen (JP)
The Murlocs (AUS)
Black Midi (UK)
Night Beats (US)
Yung (DK)

Journey.soul
22. februar
Store Vega
Billetpris: 280 kr.

Lineup:
Liss (DK)
Obongjayar (UK)
Selma Judith (DK)

Journey.fest
23. februar
Den Grå Hal
Billetpris: 295 kr.

Lineup:
Bob Moses (CA)
Octavian (UK)
Slowthai (UK)
Health (US)
Yves Tumor (US)
Erika De Casier (DK)
Varnrable (NO)
Smokey (DK)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af