På vej mod ikonstatus: Jada leverede en gåsehudsfremkaldende kraftpræstation i Store Vega
Der kan ikke længere herske megen tvivl, om at Jada kan levere en af Danmarks absolut bedste liveoplevelser.
Alene i løbet af det sidste år er tusindvis af danskere valfartet til landets spillesteder for at opleve fænomenet Jada, der både sikrede sig prisen som årets livenavn til DMA og Steppeulven foruden et hav af andre anerkendelser.
Og efter godt halvanden time i selskab med Emilie Molsted og co., er det da heller ikke svært at få øje på årssagen til den overvældende, men fuldt fortjente, popularitet.
Hele Store Vega var fra koncertens begyndelse indhyllet i et violet skær, mens Jada bevægede sig igennem publikum og op mod scenen til tonerne af ’With You’. Da hun endelig nåede derop, lignede hun en sand popåbenbaring iført det nok fedeste sceneoutfit, jeg har set, siden EyeQ vandt Popstars i 2001, eller Justin og Britney rockede matchende denimoutfits på den røde løber samme år.
Jada var på alle måder kompromisløst over the top, når hun nailede den ene vanvidsfrasering efter den anden. Den storslåede valsede, retroballade ’Nudes’ og gåsehudsfremkaldende acapella-intro til ’One Last Time’ er blot få blandt mange eksempler på den imponerende vokalpræstation Jada leverede i Store Vega – selvfølgelig godt bakket op af hendes trofaste og velsyngende kordamer.
Men selvom Jada ubesværet kunne trykke divapedalen helt i bund, var hun samtidig indbegrebet af jordbunden, når hun dansede herligt uhæmmet rundt, som om ingen kunne se hende, og desuden oprigtigt takkede publikum for støtten mellem næsten hvert eneste nummer.
Man både græd og grinte, og følte i det hele taget en samhørighed med Emilie Molsted, som jeg sjældent har oplevet med andre kunstnere. Der var virkelig ingen, der var alene i Store Vega, som Jada så rørende og rammende sang det i ’Not Alone’, mens hun var badet i et nærmest guddommeligt lys.
Hele æstetikken og sceneshowet med de to dansere og tre synkrone, matchende korpiger, var overdrevet kitsch, uden nogensinde at blive komisk.
Jada omfavnede al den såkaldt ’dårlige smag’, som især os, der var teenagere i de stilmæssigt forhadte 00’ere, stadig skammer os over. Men i stedet for at indgyde skam over disse ’kiksede tider’, fik Jada det til at føles, som om vi allesammen var med på scenen og udlevede barndommens uopnåelige popstjernedrømme gennem hende.
Koncerten var generelt præget af en detaljegrad, der vidnede om enorm opfindsomhed og kreativitet. Der var ikke ét aspekt af aftenens optræden, som ikke virkede nøje gennemtænkt.
Men selvom der skete noget nyt på scenen under hvert nummer, følte man sig aldrig overstimuleret som tilskuer: Det var oftest små elementer, som at Jada tog sin jakke af, eller at korpigerne kom frem på scenen, der udgjorde den subtile afveksling.
Det var både spontant, menneskeligt og højst perfektionistisk på samme tid – en kraftpræstation i, hvordan man skruer en vedkommende, oprigtig og voldsomt underholdende popkoncert sammen.
Da det ordinære set afsluttedes med gennembrudshittet ’Keep Cool’ – komplet med obligatorisk crowdsurf og fællessang – var det på mange måder sigende, at linjen »Baby, I’m the one« fik lov at runge ud, som et vidnesbyrd om at Jada virkelig er the one lige nu:
En helt unik kunstner, hvis lige lille Danmark ikke nødvendigvis har oplevet mange af gennem tiderne. Jada er godt på vej til at blive intet mindre end et ikon på den danske musikscene.
Kort sagt: Med sin divastemme og fantastiske 00’er æstetik skabte Jada en rørende samhørighed med et stopfyldt Store Vega, ved at være både kompromisløst over the top og samtidig jordbunden.