Neutral Milk Hotel – tilbage til livet
Da sangskriveren Jeff Mangum for et par år tilbage begyndte at optræde med sporadiske soloshows rundt omkring, var man næsten lige så overrasket, som man var, da manden pludseligt forsvandt fra jordens overflade omkring år 1999. Det var umiddelbart efter, at hans orkester, Neutral Milk Hotel, havde fået et mindre gennembrud med albummet ’In the Aeroplane Over the Sea’. Et album, som i Jeff Mangums fraværsperiode siden har opnået klassikerstatus.
Hvor havde han været? Hvorfor havde han været væk? Rygterne svirrede om, at han havde vendt livet i rampelyset ryggen grundet eskalerende depressioner, fobier og sceneskræk. Så meget desto mere priste man sig lykkelig, da han i fjor først annoncerede Neutral Milk Hotels genopstandelse og siden afslørede, at bandet ville slå vejen forbi Danmark for første gang nogensinde.
Læs også: Se Jeff Mangum optræde på Wall Street
Og torsdag aften stod han der så på scenen i Vega. Iført army-cap og med viltert fuldskæg lignede han umiddelbart en sær eneboer, som var på sviptur fra ’gøgereden’, men da først han og siden orkesteret stemte i med åbningssuiten bestående af alle tre dele af ’The King of Carrot Flowers’ forstummede al tvivl. Jeff Mangum var vendt tilbage til livet og den skingre skærebrændervokal sad lige i skabet.
Orkesteret virkede veloplagt. De byttede ivrigt instrumenter indbyrdes. Harmonika, sav, valdhorn og noget der lød som en sækkepibe var blot noget af den instrumentering, som blev hevet frem af arsenalet.
Multiinstrumentalisterne Julian Koster og Scott Spillane sprudlede af spilleglæde. Førstnævnte var iført en firkantet rød gøglerhat og sprang omkring med bassen, harmonikaen eller hvad han nu havde ved hånden, mens sidstnævnte indlevende skrålede med på Mangums vokale fraseringer, som det for eksempel var tilfældet i de eminente overleveringer af ’Holland, 1945’, ’Everything Is’, ’In the Aeroplane Over the Sea’ og ’Song Against Sex’. Her pendulerede orkesteret forbilledligt mellem forslået lo-fi-folk, trippet psykedelica, smukke blæserstykker, balkanvalsede passager og speedet, fuzz-inficeret semi-punk uden at ryste det mindste på hænderne.
Alligevel var aftenens klokkeklare højdepunkter de stunder, hvor den indadvendte Mangum var alene på scenen med sin akustiske guitar. Således gav begge dele af ’Two-Headed Boy’ og i særdeleshed en sublim, rygradsrislende udgave af ’Oh Comely’ stærkt indtryk af en mand, der trods sin åbenlyse skrøbelighed har lært at se sine dæmoner i øjnene. I sidstnævnte sang han således: »Standing next to me. He’s only my enemy. I’ll crush him with everything I own«.
Guitaren og stemmen var Mangums våben. Dæmonerne blev slået til plukfisk og livslysten og spilleglæden sejrede. Sikke en genopstandelse!
Læs også: Klassiker-status: Neutral Milk Hotels lo-fi-mesterværk ‘In the Aeroplane Over the Sea’