Kindness – gymnasiefunk og housefest
Slapbas, wah wah-guitar, tambouriner, agogos og koklokker. Det var med alle gymnasiefunkens signaturelementer og hele musiklokalets rytmeudtræk, at Kindness alias Adam Bainbridge entrede scenen med en indledende suite af ’Doigsong’, ’Cyan’ og ’Swinging Party’, alle fra hans debutplade ’World, You Need A Change Of Mind’.
Og den ungdommelige virilitet knækkede da næsten også over i en kålhøgen kådhed, da bandet forsøgte at indsnige et cover af vennen Devonté ‘Blood Orange’ Hynes’ ’Champagne Coast’, som dog løb ud i sandet, da den Youtube-version af nummeret, de improviserede over, viste sig at fade mod slutningen.
Hermed var backtracket også endegyldigt afsløret, men man er heldigvis villig til at tilgive den charmerende brite meget, når han med en svigermors drøm af et smil og en selvudslettende selvironi koketterede med, at resten af koncertens numre nok skulle blive bedre. At der stod henholdsvis true og real på hans skjorte var derfor heller ikke falsk varedeklaration, men snarere et udtryk for en umedieret én-til-én-relation mellem privatpersonen Adam Bainbridge og kunstneren Kindness.
For som han ærligt havde fortalt til de fans, der overværede hans artist talk før showet, er det dyrt at rejse med fuld opsætning og svært at arrangere numrene live, når størstedelen af de oprindeligt medvirkende musikere ikke har mulighed for at deltage. Hvorfor der nødvendigvis må kompenseres. Med det in mente, var det derfor også imponerende, hvad sekstetten af henholdsvis trommeslager, bassist, guitarist, Kindness selv og ikke mindst to korsangerinder kunne få ud af materialet.
Læs anmeldelse: Kindness ‘Otherness’
For selv om den røst, der kommer ud af briten, er dybere end man skulle forvente, det åleslanke og meterhøje korpus taget i betragtning, ækvivalerer hverken hans kondital eller sangstemme hans statur. Men hvad gør det, når man har både The Italian Storm og The Earthquake from Jamaica ved sin side, som de to korsangerinder blev introduceret som.
At der ikke blot var tale om smykkende adjektiver, men velvalgte titler til de to vokalister, der ikke lod housedivaer som Ultra Naté, N’dea Davenport og Jocelyn Brown meget efter, fik de blandt andet bevist på den energiske New Jack Swing-parafrase ’That’s Alright’ – og ikke mindst på de mange indarbejdede covers af alt fra Myas ’It’s All About Me’ til Whitney Houstons ’I Wanna Dance With Somebody’, der samtidig markerede treårsdagen for den amerikanske sangerindes død.
Symptomatisk sluttede aftenen med et cover af Roy Davis Jr. og Peven Everetts houseklassiker ’Gabriel’, der for anden gang så Kindness bevæge sig ud på gulvet og for Gud ved hvilken resten af orkestret gå amok i smittende danseglæde. Både Davis Jr. og Everett står som eksponenter for den soulfyldte lo-fi-house fra Chicago, som både lyder og lader til at være blandt Bainbridges primære inspirationskilder, og Pumpehuset levede da også op til sit navn i overført betydning med pulserende 4×4-rytmer, stroboskoplignende lys og festende mennesker, der for en stund glemte voksenlivets hverdagstvang.
Læs også: 15 uforglemmelige dansevideoer fra de seneste 15 år