‘It Follows’
Min private top tre over de mest uhyggelige film gennem tiden:
3. ’Chok’ af Roman Polanski, fuld af aggressiv skizofreni.
2. ’The Ring’ af Gore Verbinski. Ja, den er uhyggeligere end den japanske original, ’Ringu’, der bruger lidt for fjollede effekter. Det blev aldrig det samme at se fjernsyn.
1. ’The Shining’ af Stanley Kubrick. »Come play with us Danny, forever and ever and ever«.
På et par års afstand kan David Robert Mitchells festivalhit ’It Follows’ komme tæt på. Hvis man udelukkende vurderer en gyserfilm på dens uhyggefaktor, er den i hvert fald helt i top.
Præmissen er klar. En slags metaforisk sexsygdom spreder sig blandt en gruppe amerikanske teenagers. Pigen Jay (Maika Monroe) bliver smittet og jaget af en zombielignende ondskab, som kun hun selv kan se. Den eneste måde, hun kan få det til at gå væk, er ved at give smitten videre. Gennem sex.
Sex har altid være den helt store synder i amerikansk teen-gyserfilm, hvor reglen ’dyrk sex og dø’ (særligt hvis du er kvindelig jomfru) fortsat lever i bedste velgående. I ’It Follows’ er der rigeligt med hede sexscener feticheret i lyserøde hotpants og røde negle, og på den måde opleves filmen som en herligt selvbevidst kommentar til genren.
Filmens sidste halvdel er useriøs. Jeg kunne godt have fortalt Jay og vennerne, at det er en dårlig ide at sætte strøm til et overnaturligt zombievæsen i en svømmehal, hvor Jay i øvrigt befinder sig i vandet.
Jays hovedkarakter er hysterisk endimensionel, hvilket er forventeligt i sammenhængen, men helt grelt står det til med flere af filmens bikarakterer, hvor særligt Jays veninder er funktionsløse. De bliver ikke engang rovmyrdet, som reglen foreskriver.
På det stilistiske plan befinder Mitchell sig på et helt andet niveau. I samarbejde med fotografen Mike Gioulakis skaber han et klaustrofobisk udtryk, der er så rig på blinde vinkler, at frygten uundgåeligt vil snige sig ind på selv den mest hærdede gyserfan. Oven i købet leverer filmen nogle af de mest uhyggeskabende 360-graders kamerature i mands minde, mens det overvældende soundtrack lyder som ’Drive’ på et dårligt trip.
Det bedste ved ’It Follows’ er dog Mitchells evne til at skabe uhygge i det klareste dagslys. Her gyser man virkelig, for hvis man ikke længere kan vide sig sikker med lyset tændt, hvordan skal det så ikke ende?
Lyt til Soundvenue Filmcast: Er der liv i horrorgenren?