Tidligere i juli kårede vi de 15 bedste tv-serier og film i de første seks måneder af 2015. Men halvåret bød også på mindeværdige præstationer i film og serier, der akkurat ikke klarede cuttet.
Her præsenterer vi derfor vores 10 favorit-skuespilbedrifter på tværs af film og serier, som ikke var at finde på vores lister.
Vi starter med en hårdtslående actionmand på film – og bevæger os straks derefter videre til en charmerende-irriterende komediekvinde på tv.
1. Jason Statham, ’Spy’
Efter den skuffende ’The Heat’ var Melissa McCarthy og instruktør Paul Feig tilbage i den storform, der gav dem et uventet storhit med ’Bridesmaids’.
Agentpastichen ’Spy’ var veloplagt, og hovedrollen som underdog i en verden af hårdføre spionmænd passede perfekt til McCarthy. Men også birollerne løftede filmen til en fornøjelig affære, særligt den britiske actionbisse Jason Statham, som med herlig selvironi spiller den storskrydende agent Rick Ford, hvis pralhistorier får Baron von Münchausen til at ligne et omvandrende sandhedsvidne.
Rick er immun over for 179 forskellige slags gift og har både mistet lemmer og syet dem tilbage på kroppen under hemmelige missioner. Og Statham leverer alle historierne med tør humor forstærket af hans vanligt bistre udseende – se bare det forrygende klip ovenfor. Jo mere ynkelig han bliver, jo mere holder man af ham.
2. Kristen Schaal, ’The Last Man on Earth’
I komedieserien ’The Last Man on Earth’ spiller komikeren Will Forte en desillusioneret mand, der efter en ikke nærmere defineret katastrofe er det sidste menneske på jorden. Tror han i hvert fald. Allerede i andet afsnit møder han Kristen Schaals Carol, som han bliver gift med (i mangel af bedre) – og siden dukker også January Jones fra ’Mad Men’ op som Melissa, der umiddelbart havde været et bedre catch.
Serien starter stærkt, men har svært ved at holde dampen oppe og kløjes i sin gennemført usympatiske hovedkarakter. Til gengæld er Schaal – en af tidens mest elskelige komikere (og bedste stemmeskuespillere) – på toppen som den irriterende optimistiske og grænseløse kontrolfreak, der insisterer på at fortsætte livet, som om intet var hændt.
Schaal skifter mellem det infantile, puttenuttede og rørende, så man konstant lader sig overraske af hendes udtryk. Det er i høj grad hende, der gør ’The Last Man on Earth’ værd at se, selv når Will Forte er ved at gå til i enerverende grimasser.
3. Jake Gyllenhaal, ’Enemy’
Efter nogle kunstnerisk magre år med roller i film som ’The Prince of Persia’ og ’Love and Other Drugs’ er Jake Gyllenhaal tilbage på sporet med den nerve af mørke og mystik, som gav ham gennembruddet i ’Donnie Darko’ for 14 år siden.
I ’Nightcrawler’ leverede han med creepy underspil en suveræn præstation som den opportunistiske psykopat Lou Bloom, og i ’Prisoners’ besjælede han tvetydigt rollen som frustreret politiefterforsker. Som ’Prisoners’ er ’Enemy’ instrueret af canadiske Denis Villeneuve, og her forener Gyllenhaal sin evne til at spille smækre straight men og indadvendte outsidere. Han har nemlig to roller, og vi møder ham først som universitetslæreren Adam, der opdager, at han har en dobbeltgænger, Anthony. De ligner hinanden på en prik, men er meget forskellige af sind.
Hvordan filmen udvikler sig derfra, skal ikke afsløres her, for den lever i allerhøjeste grad af sine uventede drejninger. Men Jake Gyllenhaal overbeviser endnu engang i dobbeltrollen. Den amerikanske skuespiller er bedragerisk spændende, fordi han gemmer på så mange lag under sit pretty boy-udseende, og den dobbelthed kommer flot til udtryk i ’Enemy’.
4. Taraji P. Henson, ’Empire’
Lee Daniels megapopulære hiphopserie blev forbigået, da Emmy-nomineringerne blev offentliggjort i slutningen af sidste uge. Kun én nominering fik den med hjem – og den gik til Taraji P. Henson, hvilket ikke var overraskende, men til gengæld fuldt fortjent.
Hun er nemlig seriens store attraktion i rollen som den mildest talt ligefremme Cookie. Ved seriens start har Cookie siddet i fængsel i 17 år efter at have taget faldet for sin (nu eks-)mand, Lucious Lyon, der siden er blevet stor og magtfuld pladeselskabsmogul. Cookie vader fra fængslet direkte ind i Lucious’ liv og insisterer på at få penge og indflydelse til gengæld for de tabte år bag tremmer. Heldigvis er hun også en talentfuld hiphopproducer.
I en serie præget af mere eller mindre bevidst overspil er Taraji P. Henson højdepunktet som den hårdføre kvinde, der har lært at klare sig i en kynisk mandeverden, og som ikke finder sig i at blive afvist. Henson spiller hende med dramatisk overskud, men også med humor og glimtvis følsomhed. Et dragende portræt i USA’s førende melodrama.
5. Adam Driver, ’Hungry Hearts’ og ’While We’re Young’
Selvom det er kvartetten af piger, der er i primært fokus i ’Girls’, er det Adam Driver, der er seriens største breakout-stjerne. I år markerede han sig stærkt med to meget forskellige roller i de danske biografer. I Noah Baumbachs ’While We’re Young’ spiller han en overskudsagtig überhipster, som med sin ligesindede kæreste drager et ældre par (Ben Stiller og Naomi Watts) i New York – en rolle som skabt til Driver med hans henslængte, men let uligevægtige udstråling.
I ’Hungry Hearts’ ser vi ham fra en helt anden side i rollen som en mand, der forsøger at holde sammen på sig selv og sin familie, da hans kæreste får en veritabel fødselspsykose. Det er en mere renskuret dramatisk præstation uden krukkeri, og her ser man virkelig, hvor stort talent Driver besidder. Hans desperate splittelse mellem kærligheden til sin kæreste og til sit barn får én til at holde vejret hele spilletiden igennem.
6. Ditte Hansen og Louise Mieritz, ’Ditte & Louise’
I år fik vi noget så sjældent som to vellykkede danske komedieserier, begge drejet over autentiske personaer a la ’Klovn’: Jonatan Spangs ’Lillemand’ på TV 2 Zulu og Ditte Hansen og Louise Mieritz’ ’Ditte & Louise’ på DR1.
Trods den efterhånden velkendte skabelon, hvor et væld af kendte mennesker dukker op som karikerede udgaver af sig selv, føles især ’Ditte og Louise’ som et friskt pust takket være sin skarpe kønssatire og en emotionel klangbund, der sjældent ses i den type serier.
Kemien mellem de to comedienner er uforlignelig, og sammenstødet mellem den føjelige og overfriske Ditte Hansen og Mieritz’ stramtantede pessimist fungerer glimrende. Samtidig er begge rørende figurer, og særligt Dittes møde med en hårdtslående virkelighed gør ondt, fordi hun ellers møder verden med udstrakte arme. Her er det ikke de mange cameos (der bliver brugt med varieret held), der er attraktionen, men de to såre menneskelige hovedkarakterer.
7. Oscar Isaac, ’A Most Violent Year’
Tidligere på sommeren skrev Terrence Rafferty et essay i The Atlantic, ’The Decline of the American Actor’, hvor han hævder, at amerikanske skuespillere sakker bagefter skuespillere fra andre lande, og at mange store amerikanere på film derfor spilles af englændere, skotter, australiere eller canadiere.
Der er dog (mindst) én skuespiller, Rafferty glemmer at inkludere i sit regnestykke: Oscar Isaac. Den 36-årige skuespiller må vel lige nu regnes som sin generations største talent, og efter gennembruddet i ’Inside Llewyn Davis’ har han imponeret i snart sagt alt, han har medvirket i. Det gælder også ’A Most Violent Year’, J.C. Chandors rå og nøgterne gangsterfilm, hvor Isaac spiller en ambitiøs forretningsmand, der kæmper for at få succes med et lovlydigt transportfirma, men presses fra alle sider.
Isaac kan være knaldcharmerende, men lige så ofte barsk og brutal. Og heller ikke i ’A Most Violent Year’ kan man tage øjnene fra ham. Han kan meget vel gå hen og blive én af de helt store amerikanske skuespillere.
8. Vincent D’Onofrio, ’Daredevil’
Netflix’ Marvel-filmatisering lagde godt fra land, men trådte i længden vande med intet mindre en 13 afsnit skåret over en historie, der fint kunne være fortalt på den halve tid.
Heldigvis havde serien Vincent D’Onofrio som den sært følsomme psykopatskurk Wilson Fisk. Fisk skyer ingen midler for at nå sine mål, men er samtidig kunstelsker og knusende forelsket, og den usædvanlige kombination af melankoli og psykopati gør ham til en dragende skikkelse – især fordi D’Onofrio indgyder så meget sjæl og nærvær i ham.
D’Onofrio har i mange år været en såkaldt actor’s actor i Hollywood, en skuespiller, der måske ikke er så kendt i den brede offentlighed, men som nærer stor respekt blandt kollegerne. Med ’Daredevil’ har han fået den anerkendelse, han har fortjent, og så er man villig til hurtigt at glemme, at han også stod for en af årets mest irriterende overspilspræstationer som krigsglad bad guy i ’Jurassic World’.
9. Angélique Litzenburger, ’Party Girl’
Den franske ’Party Girl’, der fik dansk premiere midt i januar, er et usædvanligt projekt. Her spiller Angélique Litzenburger nemlig en kvinde ved navn Angélique Litzenburger – i en film blandt andet instrueret af hendes egen søn og med adskillige af hendes autentiske familiemedlemmer i birollerne.
Filmen bygger da også på Angéliques egen historie som en bartender, der efterhånden nærmer sig de 60 år, men stadig lever som en 25-årig. Det er en film om at turde kigge sig selv i spejlet uden at lyve for sig selv, om at erkende sin alder. Og Litzenburger er helt og aldeles hudløs i hovedrollen, hvor man i en hver ansigtsfure mærker, at det er levet liv, der bliver forvaltet på lærredet. Det er en sørgmodig bedrift, hvor man i starten irriteres over hendes apatiske livsvalg, men efterhånden føler med hende, forstår og hepper på hende.
10. Ben Mendelsohn, ’Bloodline’
Vi havde i sidste uge Ben Mendelsohn med på listen over skuespillere, der burde få en Emmy-nominering, men formentlig ikke ville få det. Men tv-guderne hørte vores bøn, og Mendelsohn fik en birollenominering for sin rolle som det sorte får i familiedramaserien ’Bloodline’.
Australieren fik et relativt sent gennembrud i gangsterdramaet ’Animal Kingdom’, men har siden ikke set sig tilbage. Indie-dramaer som ’The Place Beyond the Pines’ og ’Killing Them Softly’ har blandet sig med storfilm som ’The Dark Knight Rises’ og ’Exodus’, og også i Netflix’ ’Bloodline’ stjæler han samtlige scener, han er med i, skiftevis charmerende, møgirriterende og underspillet uhyggelig.
Det skal blive spændende at se, hvordan ’Bloodline’ skal klare sig uden ham i sæson 2.
Læs også: Se alle vores halvårslister