I morgen, torsdag, offentliggøres nomineringerne til årets Emmy Awards, den amerikanske tv-branches svar på Oscar.
Emmy-akademiet er kendt som en konservativ forsamling, der spiller på de samme heste år efter år – for eksempel har Jim Parsons været nomineret de seneste seks år for sin rolle i ’The Big Bang Theory’ og taget stikket hjem fire af gangene.
Hvert år river man sig derfor i håret over de fremragende skuespillere fra årets serier, der er blevet forbigået. Men vi tillader os at drømme, indtil virkeligheden rammer som en kold spand vand, og i år krydser vi fingre og tæer for, at de følgende dygtige mennesker bliver hædret. Selvom konkurrencen om nomineringerne for bedste hoved- og biroller i dramaserier, komedieserier og tv-film/miniserier er benhård, er det deprimerende, at deres chancer varierer på et lille spektrum fra lille til absolut nul.
1. Ben Mendelsohn, ’Bloodline’
Netflix’ familiedrama om mord, arv og intriger på et paradisisk hotel i Florida var en ujævn størrelse, men én ting kan man ikke komme udenom: Australske Ben Mendelsohn leverede en sublim præstation som familiens sorte får, Danny, der vender hjem til forældrenes 45 års-bryllupsfest og sætter bølgeskvulp i familiens idyl.
Den hærgede Mendelsohn kan være charmerende, endda flirtende, men man fornemmer konstant, at der gemmer sig en farlig og uforudsigelig desperation lige under overfladen. Den dobbelthed udnytter han til fulde som manden, der efter en traumatisk ulykke mange år tilbage har svigtet sin familie igen og igen. Efterhånden forstår man dog også, at han selv er offer for et svigt, og Mendelsohn får os på mærkværdig vis til at fatte sympati for Danny, selvom han ud fra alle objektive kriterier er et gigantisk røvhul.
Mendelsohn er formentlig den skuespiller på listen her, der har størst chance for en Emmy-nominering. I kategorien bedste birolle i en dramaserie får han hård konkurrence fra folk som Peter Dinklage (’Game of Thrones’), Mandy Patinkin (’Homeland’) og John Slattery (’Mad Men’), men han er et etableret navn i en relativt profileret serie, så han kan muligvis godt snige sig ind på et ydermandat.
2. Gaby Hoffmann, ’Transparent’
Jeffrey Tambor kan være relativt sikker på at få en nominering i kategorien bedste mandlige skuespiller i en komedieserie for sin rolle som transperson i Amazons ’Transparent’, vores valg som årets bedste serie i 2014. Og Judith Light, der spiller hans ekskone, bliver formentlig også hædret.
Men alle Tambors tre voksne børn i serien kunne også fortjene en nominering, og især ville vi gerne se Gaby Hoffmann blive hædret. Hoffmann har med ’Transparent’ og ’Girls’ gjort det til sin specialitet at levere ærlige portrætter af rodløse, ustabile unge kvinder, der gennemskuer alle omkring dem, men lyver for sig selv.
Med Ali i ’Transparent’ viser Hoffmann en mere elskelig side end i ’Girls’, og man kan ikke tage øjnene fra hendes togulykke af et liv. Hun demonstrerer stor komisk timing og uimodståelig sårbarhed. Det burde Emmy-akademiet præmiere.
3. Aden Young, ’Rectify’
’Rectify’ og ’The Americans’ (se næste side) er tidens mest oversete dramaserier, også af Emmy-akademiet, der har forbigået begge på det groveste.
’Rectify’ ligger på den lille Sundance Channel, og det er formentlig for obskurt for Emmy-medlemmerne, men ikke desto mindre leverer Aden Young et blændende stykke arbejde som Daniel Holden, der bliver løsladt efter 19 år på dødsgangen og skal prøve at genfinde fodfæstet i den lille by, hvor han er vokset op, og hvor alle ved, hvem han er.
Daniel Holden er et omvandrende mysterium, og man dirrer efter at få svar på, hvad der gemmer sig bag hans afmålte facade. Aden Young spiller ham som en blanding af et nysgerrigt barn, der forsigtigt mærker verden for første gang – og en såret gammel sjæl, der skal finde ud af, hvem der egentlig vil ham det godt.
I en tid, hvor man godt kan blive en smule træt af de martrede, men rå antihelte, er Daniel Holden et forfriskende anderledes karakterportræt, og når det lykkes så godt, er det ikke mindst takket være Aden Young.
4. Keri Russell, ’The Americans’
At Margo Martindale er den eneste skuespiller fra FX’s spiondrama, der har fået en Emmy-nominering, er ærlig talt skandaløst.
I birollerne bidrager Noah Emmerich (som FBI-agenten Stan) og Annet Mahendru (som hans russiske informant) for eksempel med glimrende præstationer, og i hovedrollerne er Keri Russell og Matthew Rhys uovertrufne.
Særlig Felicity herself er en åbenbaring som Elizabeth, den russiske spion, der efter årtier i USA stadig er dybt loyal over for sit russiske moderland, selvom det har store omkostninger for hende selv og hendes nærmeste. Hun er skiftevis sårbar og brutal, og så kræver det altså en skuespiller med et vist format at bringe troværdighed til de mange skæg-og-blå-briller-scener, hvor hun skal foregive at være en anden. Det kunne nemt blive komisk, men i Russell hænder er man grebet fra start til slut.
5. Steve Zissis, ’Togetherness’
Alle de fire hovedrolleindehavere i Duplass-brødrenes HBO-komedieserie kunne få en Emmy-nominering, uden at nogen ville fare i flint.
Mark Duplass rammer plet som den vattede lydmand og familiefar, der har svært ved at finde gnisten, Melanie Lynskey har som hans hustru på vej mod udenomsægteskabelige eventyr endelig fået en så god rolle, som hun fortjener, og Amanda Peet viser dramatiske kvaliteter, som man ikke havde set komme, i rollen som eksmodellen, der mærker alderen trykke.
Men den måske største åbenbaring er Steve Zissis, en af Duplass-brødrenes faste samarbejdspartnere, hvis portræt af den desillusionerede skuespiller Alex balancerer på en hårfin grænse mellem det dybt irriterende, klukkende morsomme og hjerteskærende. Intet håber man mere, end at Amanda Peets Tina får øjnene op for det smukke menneske bag hans lidet attraktive overflade.
6. Tatiana Maslany, ’Orphan Black’
Hun spiller fire-fem-seks forskellige roller per afsnit, og hun gør det så overbevisende, at man tager sig selv i at glemme, at det er den samme skuespiller, der gestalter dem. Hvad mere skal der til, Emmy-typer, hvad mere skal der til?
Nå, nu skal det ikke blive personligt, men det er nu alligevel utroligt, at Tatiana Maslany ikke er blevet lukket ind i Emmy-varmen for sin indsats som de meget forskellige kloner i BBC Americas sci-fi-serie, heriblandt en punket hustler, en forstadspæn soccer mom, en lesbisk biologinørd og en østeuropæisk lejemorder.
Serien lyder på papiret langt ude, og den er da også dalet lidt i niveau med sin anden og tredje sæson. Men man kan ikke tage noget fra Maslany, der står for en af de i sandhed mest opsigtsvækkende skuespilpræstationer i nyere amerikansk tv-historie.
7. Mads Mikkelsen, ’Hannibal’
Okay, der er en risiko for, at vi ikke ser helt klart gennem vores tonstykke rødhvide briller, men vi bilder os ind, at vi havde ment det samme, hvis Mads Mikkelsen ikke tilfældigvis var vores landsmand: Han fortjener Emmy-anerkendelse for rollen som verdens mest berømte kannibal i NBC’s ’Hannibal’.
Mikkelsen bringer den klassiske figur nye steder hen – mere nysgerrig og charmerende end Hopkins fra ’Ondskabens øjne’ – og han udgør en betragtelig del af seriens attraktionsværdi.
At ’Hannibal’ så netop er blevet aflyst efter tre sæsoner og lige nu ikke ser ud til at blive genoplivet, gør kun sagen endnu mere klar: Mads Mikkelsen skal Emmy-nomineres, inden det er for sent.
8. Ilana Glazer, ’Broad City’
Comedy Centrals slackerserie indtog førstepladsen på vores liste over de bedste serier i første halvdel af 2015. Og det giver derfor sig selv, at vi også synes, at de to hovedroller, Abbi Jacobson og Ilana Glazer, fortjener al den hæder, de kan komme i nærheden af.
De har ikke en kinamands chance for at blive Emmy-nomineret, selvom de ville være bedre valg end de fleste af de konkurrenter, der ser ud til at løbe med pladserne – for eksempel Amy Poehler i ’Parks and Recreation’ (hun er god, men efter syv sæsoner har vi ligesom været der), Jane Fonda i ’Grace and Frankie’, Edie Falco i ’Nurse Jackie’ og Ellie Kemper i ’Unbreakable Kimmy Schmidt’ (Julia Louis-Dreyfus er derimod selvskrevet for ’Veep’).
Særligt Ilana Glazer er en åbenbaring som den grænseløse, selvtillidsboomende Ilana, der ikke laver dagens gode gerning, men altid er frisk på et nyt eventyr i storbyjunglen. Hun er hysterisk morsom og skarp i replikken, og så gør det selvfølgelig heller ikke benovelsen mindre, at hun med Abbi Jacobson selv har skrevet serien.
9. Zach Woods, ’Silicon Valley’
De to sidste, brillante afsnit af anden sæson ’Silicon Valley’ tæller ikke med i den periode, årets Emmy-uddeling dækker (1. juni 2014 – 31. maj 2015), og der er en betragtelig risiko for, at mange stemmeberettigede simpelthen ikke har set HBO’s komediescoop.
Serien blev dog nomineret sidste år og skal nu nok også besætte en af de hele syv pladser i årets felt for bedste komedieserier, men på skuespillersiden ser det sværere ud. Hvis miraklet skulle indfinde sig, er det oplagte valg T.J. Millers storskrydende Erlich Bachman, men den helt store overraskelse i anden sæson har nu været Zach Woods’ regnedreng Jared.
Han er den ’voksne’ i slænget af forvoksede teenagenørder, og man kan kun elske hans politisk korrekte forsøg på at gøre Pied Piper til en rigtig virksomhed med SWOT-analyser og sund virksomhedskultur. Særligt hans akavede forsøg på at forene arbejdspladsens to eneste kvindelige ansatte var vidunderligt, og så har serien givet ham en herligt uhyggelig side ved at lade ham recitere tyske fraser i søvne.
Med sin blege udstråling og ranglede skikkelse, der nærmest går i ét med væggen, er Zach Woods perfekt i rollen.
10. Carrie Coon, ’The Leftovers’
Carrie Coon var sidste år med på vores liste over de mest markante skuespillergennembrud på tv i 2014, for hun var virkelig en åbenbaring som den sårede sjæl Nora Durst, der som en af de få har mistet hele sin familie under den mystiske hændelse, hvor to procent af verdens befolkning er forsvundet.
Coon har et køligt og dog følsomt ansigt, der gør hende til et fascinerende bekendtskab. Hun gjorde Nora til den suverænt mest interessante karakter i ’The Leftovers’, og man forstår godt, at David Fincher også har fået øjnene op for hendes talent – hun spillede med stort held Ben Afflecks søster i ’Gone Girl’.
11. Gael Garcia Bernal, ’Mozart in the Jungle’
Som så mange andre prisuddelinger favoriserer Emmy ofte de store etablerede navne, og det kunne jo godt tale for, at Gael García Bernal havde en chance for sin rolle som excentrisk komponistgeni i Amazons fine komedieserie.
Men der er nok for få, der har set serien, ligesom nogle nok vil kategorisere hans hektiske fremstilling af den musikalske furie som overspil. Vi mener dog, at hans hyperaktive Rodrigo er ret uimodståelig, besnærende og sjov – en af hans bedste roller i karrieren. Han ville passe fint ind i det pæne Emmy-selskab.
12. Jonathan Groff, ’Looking’
Ak og ve, HBO’s skammeligt oversete San Francisco-homoserie blev lukket efter to sæsoner, og det er altså nu eller aldrig for Emmy-medlemmerne, der dog næppe giver ’Looking’ den opmærksomhed, serien fortjener.
Fortællingens anker er den pæne spilprogrammør Patrick, der vakler mellem to love interests og er bindeleddet i venskabstrioen med de to andre hovedroller, Dom og Agustín. Jonathan Groff underspiller fornemt og gør Patrick til et sympatisk bekendtskab, selv når han er mest humørsyg. Det er et såre menneskeligt portræt, der vokser på én gennem seriens 18 afsnit.