Must see: De sjoveste og mest bevægende højdepunkter fra nattens Oscar-show

Prioriterede du en god nats søvn i stedet for at se Oscar fra start til slut? Fornuftigt nok, for her er nattens highlights.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Chris Rocks forrygende filmmontage

Chris Rocks åbningsmonolog, som du kan se her, var syleskarp, men føltes måske også en anelse kort og derfor var det velkomment, da Rock og en række sorte gæstestjerner hoppede ind i de nominerede film i et glimrende segment.

Whoopi Goldberg bliver overskygget af Jennifer Lawrence i ’Joy’, selvom hun faktisk ved, hvordan man bruger en gulvmoppe, og Tracey Morgan er en hysterisk morsom ‘The Danish Girl’. Der er også en overraskelse som bjørnen i ’The Revenant’, og til sidst bliver Jeff Daniels og Kristen Wiig fra ‘The Martian’ enige om, at det ikke er de mange white dollars værd at få en strandet Chris Rock hjem fra Mars: »Can we just leave him up there?«

Pointen er naturligvis at vise, hvor svært det kan være for de sorte skuespillere at komme til fadet, og det var et herligt kryds mellem et klassisk Billy Crystal-agtigt underholdningssegment og skarp politisk satire. Måske nok aftenens humoristiske højdepunkt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. På udflugt til Compton

Stort set alle Chris Rocks indslag handlede om mangfoldighedsdebatten og således også hans eneste reportageindslag. Her lagde han vejen forbi Compton i L.A. for at finde ud af, om den sorte befolkning nu også kan forholde sig til de film, der er nomineret ved Oscar-uddelingen. Og svaret må siges at være… nej.

Titler som ’Brooklyn’, ’The Big Short’ og ’Bridge of Spies’ siger ikke de udspurgte meget, mens ’Straight Outta Compton’, der var nomineret til, men ikke vandt for bedste manuskript, straks ringede en klokke.

Det veloplagte indslag indikerer, at Oscar-akademiets smag appellerer til en meget specifik del af befolkningen. Og så har det et par gode twists mod slutningen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Rørt Alicia Vikander taler Redmayne til tårer

Der var langt mellem de meget rørstrømske taler, men Alicia Vikander leverede aftenens vel nok mest emotionelle reaktion, som desuden så ud til at bringe duggen frem i øjnene på skuespilkollegaen fra ’The Danish Girl’ Eddie Redmayne. Hun kvitterede da også for samspillet med ordene: »You raise my game«, hvortil han rystede afvisende på hovedet som for at sige: Du klarede det fint selv.

Svenske Vikander er på kort tid blevet en superstjerne, og Oscar-prisen løfter kun hendes position som ’it-girl’ i Hollywood lige nu. Hun fik prisen for sin rolle som den transkønnede Lili Elbes forstående, men hårdt prøvede hustru i birollekategorien, selvom rollen sådan set er en hovedrolle. Men det var Oscar-akademiet villige til at se gennem fingre med, måske blandt andet fordi hun lige så godt kunne have været nomineret for en ligeledes fremragende præstation i ’Ex Machina’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Femte gang, lykkens gang

Leonardo DiCaprio så i løbet af showet en smule anspændt ud, og det tror da egentlig pokker: Når man er stor en favorit, kan man næsten kun skuffe.

På scenen var DiCaprio dog roen selv, og hans takketale var et stilstudie i professionalisme. Her blev både takket behørigt og leveret konkrete budskaber om den manglende politiske vilje til at tage hånd om global opvarmning. Le0 har brudt gennem Oscar-muren – og det bliver næppe sidste gang, vi ser ham med en guldstatuette i hånden, selvom presset nu er taget af såvel ham som Oscar.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 5. R2-D2, BB-8 og 3-CPO indtager scenen – hylder John Williams

’Star Wars: The Force Awakens’ gik tomhændet hjem, da ’Mad Max: Fury Road’ ryddede bordet i de tekniske kategorier. Men stjernekrigsuniverset havde nu alligevel en fremtrædende position på scenen. De unge stjernefrø Daisy Ridley og John Boyega uddelte priser, og det samme gjorde en prominent treenighed bestående af den klassiske robotduo R2-D2 og 3-CPO og den uimodståelige nytilkomne BB-8.

Om indslaget var lårklaskende morsomt kan diskuteres, men det var et fint øjeblik, da robotterne sendte en hyldest afsted til den 50-dobbelt Oscar-nominerede John Williams, og så var det bare så sødt at se den blot niårige ’Room’-stjerne Jacob Tremblay løfte sig fra sædet, da han så ’Star Wars’-figurerne i levende live foran sig.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Joe Biden taler mod college-voldtægter – introducerer Lady Gaga

Det er sjældent, vi ser politikere på Oscar-scenen og no wonder: De er som regel dødkedelige. Men i år var en passende undtagelse, hvor vicepræsident Joe Biden indtog mikrofonen for at sætte fokus på et så alvorligt emne som voldtægtskultur på amerikanske colleges. Det skete som optakt til Lady Gagas live-performance af sin nominerede sang ’Til It Happens to You’ til dokumentarfilmen ’The Hunting Ground’, der omhandler selvsamme emne.

Bidens fine optakt og Gagas kraftfulde performance – med virkelighedens voldtægsofre på scenen – blev tilsammen til et af showets få, følelsesmæssigt store øjeblikke. Prikken over i’et kom, da Brie Larson gav en krammer til samtlige af ofrene, da de var på vej ned fra scenen. Er hun den nye Jennifer Lawrence – den impulsive smukke unge kvinde, blot mindre fjollet og mere oprigtigt behjertet?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. ’Inside Out’-skabere giver aftenens bedste tale

Takketalens kunst er svær, og det fik vi flere eksempler på under nattens Oscar-show. Nogle, der klarede det med bravur, var instruktørerne bag Pixar-animationsfilmen ’Inside Out’, Pete Docter og Jonas Rivera, der holdt en sjov og rørende tale, som blandt andet hyldede barnets fantasi.

Desuden brugte de som de eneste tickeren – de løbende tekster på skærmen, der for første gang blev brugt som en slags takkeliste med henblik på at minimere det kedsommelige fyld i selve talerne – kreativt, da Docter sendte en hilsen til sine børn: »I love you, Nick & Elie – okay, let’s get a dog«.

En passende besked fra manden bag en film, der handler om at forstå et barns indre liv.

Pete Docter Inside Out ticker

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. De bedste dobbelt-presenters

Natten bød på indtil flere veloplagte presenters fra prominente skuespillere og komikere. Højdepunkterne var vel nok Ryan Gosling og Russell Crowe, der gav en forsmag på, hvad vi kan vente os af deres bromance i den kommende Shane Black actionkomedie ’The Nice Guys’ – med Gosling som inkarnationen af det postfaktuelle samfund og Crowe som det mere realistiske modstykke.

Også Steve Carell og Tina Fey var deadpan-veloplagte i fælles tråd.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. De bedste enkeltpresenters –Louis C.K. og Ali G

Med et kort indslag, hvor han slog på trommen for det oversete folkefærd bag bedste dokumentarkortfilm, overbeviste Louis C.K. om, at han faktisk ville være en glimrende Oscar-vært, selvom det måske normalt ikke er ham, man forbinder med glimmer og glamour.

Også Sacha Baron Cohen vakte latter med genoplivningen af sin klassiske Ali G-figur, der omtalte de lidt for allestedsnærværende minions som »little yellow people with tiny dongs«, kaldte Idris Elba for Idris Elbow og som feteret gangstarapper hurtigt fik talt sig ind i diskursen om de udsatte minoriteter:»I know what you’re thinking, here comes another token black presenter«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Stående bifald til Ennio Morricone

Det var et vaskeægte Oscar-moment, da en af alle tiders bedste filmkomponister, Ennio Morricone, fik sin Oscar for scoret til Tarantinos ’The Hateful Eight’. Tarantino var ikke selv dukket op – måske i bitterhed over selv at være blevet forbigået – men det kunne ikke sætte skår i glæden over, at italieneren bag eksempelvis det ikoniske westernmusik til ’The Good, the Bad and the Ugly’ vandt prisen i et ellers stærkt felt.

87-årige Morricone, der tidligere har modtaget en Æres-Oscar, fik aftenens længste bifald og holdt sin takketale på italiensk med en tolk som oversætter.

Det er altid skønt, når andre end skuespillerne og instruktørerne modtager hæder, og det var således et varmt øjeblik, da komponistlegenden Morricone blev hyldet i sit livs vinter.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af