ASAP Rocky og co. holder bekymringsfri fest i Yams’ navn

Da ASAP Rocky i 2011 bragede igennem med debut-mixtapet ’Live.Love.A$AP’ fik han med sin svejsning af hårdnakket newyorker-hiphop og sirupsklæbrig sydstatsrap skabt sig selv en niche inden for en genre, der på tidspunktet ivrigt ventede efter den næste store stjerne, den kunne kalde for sin egen.

Efter han havde overbevist fans, kritikere og hvermand om sin flamboyante og dog døsige kunnen, tog han det på sin kappe at introducere resten af Always Strive And Prosper-slænget for verden. Et slæng, der foruden Rocky tæller næstkommanderende Ferg, den læspende Nast og så… ja, en hel del andre, der straks er sværere at skille fra hinanden.

Siden kollektivets første fællesudspil, ’Lord$ Never Worry’ fra 2012, er der løbet stride og slingrende vandstrømme under broen: Medlemmer har forladt foretagendet, andre skiftede navn, Playboi Carti sluttede sig til og så fremdeles. Den vigtigste hændelse siden da er dog nok ASAP Yams’ – kollektivets stifter og tovholder – utidige død for næsten to år siden.

Sådan gik det til, at et babybillede af Yams pryder coveret til det nye ASAP Mob-fællesalbum. Men havde man forventet et sentimentalt efternøl af eftertænksomme sange og indforståede hyldest-skits, er man gået forkert i byen. Som titlen antyder, er der til gengæld narrestreger og hygsom morskab på menuen.

For eksempel forener den sorgløse åbner ’Yamborghini High’ fem af bandens medlemmer i en tilbagelænet og serafisk banger, der til trods for den tilegnede hovedfigurs dødsårsag ikke er det mindste bange for at jonglere med – surprise – rusmidler og hostesaft.

Det kan forekomme hovedløst – ja, næsten smagløst – men kender man til forholdet mellem drengene, er tankegangen netop, at broderens død ikke skal agere hæmsko for den videre kreative udfoldelse. Dødsfaldet skal nærmere løfte den til et nyt niveau.

Bliver den så løftet? Både ja og nej. Set i forhold til ’Lord$ Never Worry’ er ’Cozy Tapes’ et mere slidstærkt alternativ, der dog ikke eksploderer af nyskabelse eller wauw-faktor.

Produktionerne er mestendels habile og triller i en fin rød tråd, der slænger sig hele vejen ned gennem Rocky og gruppens rødder. Både newyorker-lyden (’Nasty’s World’ og ’Young Nigga Living’) og den mere slørede Houston-rap (’Put That On My Set’) anvendes til UG, mens det æteriske hitpotentiale, som Rocky på solovinger luftede med ’Goldie’-singlen allerede i 2012, føres videre på catchy tracks som ’London Town’.

Rocky er som oftest betagende på sine vers og flows, men projektets grelle akilleshæl er ironisk nok, at frontmanden næsten egenhændigt forsøger at løfte projektet uden synderlig hjælp fra kumpanerne.

Brugen af features uden for ASAP-crewets rammer er ej heller nogen udelt succes (på nær Tyler, The Creator på lukkeren ’Telephone Calls’), hvor især gæstenumrene ’Way Hii’ og ’Bachelor’ fremstår efterladende.

Ud over den fremragende ’Nasty’s World’, hvor Nast med støtte fra voldsveteranerne Onyx får udspillet til at lyde som revet direkte ud af østkystens 90’ere, udnytter resten af medlemmerne ikke deres respektive 15 minutter til at skinne igennem – måske fordi de ganske enkelt ikke er i nærheden af at være samme kaliber som Rocky, Ferg og Nast.

---

Kort fortalt:
’Cozy Tapes Vol. 1: Friends’ er til trods for Yams’ død alt andet end et sentimentalt efternøl. I stedet får man en masse venskabelige og catchy bangers, der slænger sig i både newyorker-lyden og den mere slørede Houston-rap. Men albummets akilleshæl er de farveløse gæstefeatures og crewets manglende star power, hvis man ser bort fra gruppens top tre.