’Hell or High Water’: Moderne western er et mesterligt drama
At røve banker er meget 1800-tals western-agtigt. Røverbanker, som stjæler fra de fattige og giver til de rige, er meget post-finanskrise-agtigt. Fattige folk, der røver rige røverbanker, er det oplagte udgangspunkt for en moderne version af den klassiske genre.
Hestene er udskiftet med pickup-trucks, men ellers er alt på plads i David Mackenzies western, hvor det udtørrede landskab er en medspiller på linje med hovedrolleindehaverne.
De menneskelige roller udfyldes fremragende af Chris Pine og Ben Foster som de meget forskellige brødre med det ubrydelige bånd. Der er den kloge, rolige (Pine) og den vilde, utæmmede (Foster). Overfor dem ses Jeff Bridges, som endnu engang lufter sin slæbende sydstatsaccent i rollen som snart pensioneret Texas Ranger, og hans sindige mexicansk-indianske makker, spillet af Gil Birmingham.
Det er ham, som kigger rundt i en nedslidt, affolket by og konstaterer, at for 150 år siden tilhørte jorden hans folk. Det blev taget fra dem af de nuværende indbyggeres bedsteforældre, men nu er det indbyggerne, som bliver drevet væk.
Og hvem er det, der gør det? »De skiderikker lige der«, siger han og peger over mod den bank, som de holder øje med for at fange bankrøverne.
Brødrenes plan er at røve en række bankfilialer, så de kan lægge penge nok til at undgå, at selvsamme bank overtager deres fædrene gård. De tager kun de løse kontanter for at undgå farvepatroner, og de hvidvasker pengene på kasino – overraskende gennemtænkt for et par bonderøve fra Texas.
Historien har flere interessante udviklinger og afsløringer, som ikke skal frem her. Manuskriptet af Taylor Sheridan (’Sicario’) har respekt for sine figurer, haster ikke igennem handlingen og har prægnans i hver scene.
’Hell or High Water’ har én støvlehæl i genrekonventionerne og den anden i samfundskritisk nutidsdrama. Klichéerne forvaltes overlegent og gør den klassiske historie om politi og røvere, cowboydere og indianere, rige og fattige til et mesterligt drama, hvor de gode og onde ikke har hvide og sorte hatte på, og linjen mellem rigtigt og forkert flimrer i varmedisen som midterlinjen på en landevej i Texas.
Nogle gange er det outsiders, som gør det bedst. Den skotske instruktør David Mackenzie (’Hallam Foe’, ’Starred Up’) træder ikke mange skridt forkert i sin personinstruktion og sit detaljerige, kærlige og til tider komiske portræt af det fortabte midtvesten.
Dermed træder han op i en helt anden liga af instruktører. Han vil kunne vælge og vrage efter ’Hell or High Water’.
Kort sagt:
Selve historien er ældre end filmmediet selv, men ’Hell or High Water’ føles frisk. En moderne western, hvor man på under to timer når at komme så tæt på figurerne, at det lavmælte, men intense opgør til sidst virker mere hæsblæsende, end hvad årets mere rendyrkede actionfilm har kunnet præstere.