Nike fortsætter sin kamp mod Trump – annoncerer sportsvenlig hijab

I januar lagde Nikes CEO, Mark Parker, ikke fingrene imellem i sin kritik af Donald Trump og hans såkaldte Muslim-ban.

»Nike tror på en verden, hvor alle fejrer diversitetens magt. Lige meget hvad end eller hvordan du tror, hvor du kommer fra, eller hvem du elsker, så er det alle individuelle oplevelser, der gør os stærkere som en helhed«, skrev Parker blandt andet dengang.

Og selv om mange firmaer, musikere og skuespillere nærmest står i kø for at tage afstand til det amerikanske præsident, så lader Nike til at prøve at leve op til Parkers budskab.

Nike_hijab2

Siden januar har brandet i hvert fald lanceret en følelsesladet ‘Equality’-kampagne, hvor Alicia Keys synger Sam Cookes ‘A Change Is Gonna Come’. Og for et par uger siden spredte en anden Nike-reklame sig langt ud over Mellemøsten med et budskab om, at muslimske kvinder også skal kunne træne – og bære hijab.

Og det er netop det budskab, som Nike nu støtter mere op om med nyheden om, at de har arbejdet på en træningshijab. Den er skabt i samarbejde med blandt andre den olympiske vægtløfter Amna Al Haddad fra de Forenede Arabiske Emirater, og målet har været at skabe en let, åndbar hijab, der bliver siddende, skriver Nike i en pressemeddelelse.

17_0303_NIKE_SP17_WMNS_0388-02_67078

Fokus er altså på at gøre det lettere for muslimske kvinder at dyrke sport, men det er samtidig svært ikke at se det som en kampagne for at vise et andet billede af muslimer, end det som Trump prøver at fremstille.

Nike Pro Hijab, som den bliver kaldt, kommer først i salg i starten af 2018 og til at starte med i tre farver: Sort, grå og obsidian.

Læs også: Nike-reklame støtter kvindekampen i Mellemøsten – skaber vigtig debat

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af