- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Aftenens hovednavn efterlod salen i tårer: Vi var på ambitiøs endagsfestival i København
Pixx ‘The Age of Anxiety’: Liftigt fængende krumspringspop
Knapt to år efter ‘Fall In’-ep’ens ankomst ser engelske Pixx alias Hannah Rodgers debutalbum dagens lys. Ep’en var helstøbt, himmelfalden smuk og gav lyst til mere af samme skuffe. Samtidig må jeg blankt erkende, at ‘The Age of Anxiety’s popmusik med alle sine finurligheder tænder mit øre endnu mere.
Albummet åbnes af en bragende god og overbevisende triade bestående af den electrorockede hymne ‘I Bow Down’, den pudsigt skæve ‘Toes’ efterfulgt af den storladne og forfriskende ballade ‘Grip’. De følgende sange præges af svingende grad af armene oppe over hovedet. Blandt de særligt nævneværdige lyspunkter er den melankolske ‘Telescreen’, der trækker fine tråde retur mod ep’en, energiudladningen i ‘A Big Cloud to Float Upon’ og den hypnotiserende dovenskab i ‘Baboo’.
Albummets temaer runder blandt andet den moderne ungdom fanget i spændet mellem trangen til kontrol og vished udfordret af tidens turbulens på alle fronter samt eksistensens tilfældighed som et grundvilkår. Sangene er samlet set præget af en fin og følsom melankoli, pudsig legesyge og samtidig med en spids, samtidsbevidst pegefinger i siden på lytteren, der kræver holdning og substans fra alle kanter.
Pixx spænder vidt i genreudtryk, og hendes fascination og forståelse af tidligere tiders lyd og historie skinner tydeligt igennem. Alsidigheden er både en velsignelse og en svaghed på nuværende tidspunkt i den gryende karriere. En velsignelse fordi hun formår at udfordre, hvad pop kan og skal. En svaghed, når formløsheden træder i front og hendes særlige karakteristika ikke kommer til udtryk i virvaret af eksperimenter. Pixx bebuder en måde at lytte til pop på. Jeg håber, at hun på sine fremtidige udgivelser vil holde lyden endnu mere skarp og stringent og vedbliver at levere sine pudsige krumspring og lifligt forfriskende lyd.
Kort sagt:
Pixx’ første fulde album klæder den hidtidige melankoli på med forfriskende popgevandter og byder på storladne ballader såvel som pudsige electrokrumspring, der kan fornøje det nysgerrige popøre.
Pixx. 'The Age of Anxiety'. Album. 4AD/Playground.