Siku

“Der var en sang, som jeg hørte igen og igen” synger Lill Rastad Bjørst på Sikus unavngivne demos første nummer ‘Et hav’. Dette kan undertegnede bestemt også synge med på, for Sikus fire skæringer er alle af så god kvalitet, at man kan høre dem igen og igen.

Ikke bare rent melodisk og musikalsk er Siku spændende – også tekstmæssigt formår bandet at hæve sig over gennemsnittet. Tag bare linjen, “Violinbuens krumning, skærer i mine ører … når vi danser” fra nummeret ‘Når vi elsker’, som giver et meget godt billede på det tekstlige univers.

Bjørst leverer lyrikken med en bidende intensitet i pladens stærkeste passager, hvor for eksempel et stærkt melodisk flow pludselig bliver afbrudt af en luftig, men alligevel intens falset, der viser en af mange facetter i Bjørsts alsidige vokal, som på samme tid formår at give udtryk for så modstridende følelser som kvindelig skrøbelighed og menneskelig styrke.

På negativsiden kunne man savne lidt mere styrke i de dybeste passager, og selvom diktionen for det meste er klar og tydelig, bliver der sjusket en smule ved enkelte ord, hvor det er meget svært at høre, hvad der bliver sunget.

Der trækkes generelt på mange forskellige genrer i musikken – lige fra det jazzede, over poppen til det støjrockede, og det fungerer for det meste. Få passager går lidt for meget i tomgang, men det er bestemt småting i det store billede. Selve produktion halter også på flere punkter en smule, men det gør kun lidt, idet det flere gange skaber et mere nøgent og ærligt udtryk.

Bjørsts vokal og tekster i flot parløb med den musikalske følgesvend, der udgør Sikus musikalske univers, er foreløbigt et meget spændende bekendtskab, der bestemt fortjener en karakter med en stor pil op, for Siku har virkelig potentiale. Det er stadig ikke helt forløst, men med denne demo har bandet utvivlsomt gjort sig de erfaringer, der skal til for at komme endnu længere i deres sangskrivning.