Ryan Adams

Ikke mange toner når at forlade højttalerne, før det bliver klart, at det er en mere fattet Ryan, der så småt er ved at komme til hægterne igen efter den melankolske første EP ‘Love is Hell pt 1’, fyldt til randen med tristesse. Dermed ikke sagt at munterhederne står i kø på dette udspil. Men efter det der nok må betegnes som årets weltschmerzalbum, som Becks overraskende tungsindige ‘Sea Change’ var det sidste år, skal der ikke så meget til for at virke som et gladere væsen. Og det gør Ryan, trods sange som f.eks. bonus tracket ‘Fuck the Universe’, som så absolut rummer en del galde, der får sit udløb med ordende: “Fuck you and fuck the universe! Fuck the universe!! Fuck the universe!!!”. Tak for kaffe.

EP’en har et generelt højt niveau, og hvis man ikke lige var klar over at han har haft omkring 60 sange at vælge mellem til EP’erne, så kunne man godt frygte at ‘Love is Hell pt 2’, som er den sidste EP i denne omgang, kunne blive en lidt småflad fornøjelse. Selvom Ryan er en af de få, der tilsynladende formår at fylde hver eneste sang med intensitet og nerve. Endnu en gang point til Ryan – denne gang for ‘Love is Hell pt 2’.