Xtra Naans lyriske krumspring mangler klare satiriske koncepter
Xtra Naan er det satiriske (og oftest liderlige) univers, der først opstod som et hyggeprojekt mellem Gramsespektrums Peder Thomas Pedersen og Simon Bonde og Malk de Koijns Tue Track.
I 2015 udkom deres debut-ep med den prisvindende og vanvittige ‘Malk mig’, og trioen er nu ude med den efterfølgende ep, ‘Gedi Matjåp’, der fortsætter stilen med lyriske krumspring og kulsort satire over nostalgiske boom bap-symfonier.
Men den satiriske præmis kræver tydeligt optegnede koncepter og præsentationer, for at man skal købe den, og når volapyk-rappen kommer til at stå for meget for sig selv, skaber det et rodet udtryk, der bare ikke fremstår specielt sjovt.
På ep’ens åbner, ‘Hudplejerap’, er konceptet til gengæld sat knivskarpt op omkring den geniale karakter King Kong Dashion, der »helt smurt ind i fashion« udstiller Instagram- og skønhedskulturen med ironisk perfektion i linjerne »fest i aften med hende her / mens jeg selv duckfacer the fuck ud af det billede der«. Nummeret fungerer, fordi konceptet udrulles med det samme, mens den skizofren-kønnede ’Lars Anja’ på sit korte track modsætningsvis aldrig får lov at udfolde hele sin karakter.
Den velkendte Bøssemanden aflægger kort visit på ‘Griner som’, men man savner generelt flere elementer, der binder de satiriske universer sammen. For sammenhængen har stor satirisk effekt i ‘Øjne i natten’, hvor Din Genbo Cliff uden grund lykønsker sin genbo til vejfesten, hvilket resulterer i eksistentiel grublen og forvirring hos genboen i den afsluttende sketch ‘Øjne i natten reprise’, der med et mystisk sexet loungebeat opbygger en satirisk suspense, som aldrig bliver udløst.
Både på singlen ‘Jeg badr’ og på ‘Griner som’ er koncepterne noget mere uviskede. Det afskærmer den satiriske vinkel og nedbarberer numrene til et ensformigt beat og nogle bars, der trods alt er skøre, men som aldrig helt når niveauet for Malk de Koijns sproglige finesser eller den absurde vulgaritet fra ‘Malk mig’.
‘Arf’ er tilgengæld en mindre genialitet i sin konsekvente opbygning omkring ordlyden arf. Xtra Naan slår knuder på sproget med sammenhængende linjer som »Lyt, gentag og lær eller tag din str-r-r-arf / arf-rohår er garanti for, at dilleren står som en stor, tyk, opadgående gr-arf« og »Jeg er en diva, der r-r-ruller på r’erne ligesom edith Pi-arf«.
Det er øjeblikke som disse, der berettiger den satiriske raps folkeejendommelige status, som også Tue Tracks samarbejde med Marvelous Mosell tydeligt har rodfæstet de seneste år.
Kort sagt:
Xtra Naan fortsætter stilen med lyriske kromspring og kulsort satire over nostalgiske boom bap-symfonier på deres anden ep. Men når præmissen er satirisk, savner man tydeligere koncepter og elementer, der binder karakteruniverset bedre sammen. Og selv om den lyriske genialitet på ‘Arf’ berettiger genrens folkeejendommelige status, mangler teksterne ofte absurd vulgaritet eller sproglig finesse.