Marvelous Mosells overlegne NorthSide-koncert cementerede hans kurs mod folkeejestatus
Det siger en del om Marvelous Mosells kurs fremad og opad, at NorthSide havde foræret ham én af de to største scener på pladsen i år. På kun en håndfuld år er den hiphopnostalgiske tidslommerapper nemlig gået fra at være én af den danske rapscenes halvbevarede hemmeligheder med en diskografi, der mestendels bestod af knækdyre og svært opdrivelige syvtommersingler for nørderne, til at have sikker kurs direkte mod folkeejestatus.
Og efter hans optræden i Ådalen forstår man det godt. For Mosell og hans drevne kompagnon Tue Track ejede rent ud sagt den scene. Iført hvert sit pangkulørte tracksuit – Track i knaldorange og Mosell i ærmeløst og magentarødt samt solbriller så hurtige, at det må have været et helt projekt at finde så stygge eksemplarer – sørgede de for en folkefest, så Nik & Jay senere på aftenen fik en kilometerhøj barre at leve op til.
Lige fra åbneren – titelnummeret fra Mosells langspiller ‘Magisk mytisk mageløs’ fra sidste år – havde Mosell og Track NorthSide-publikummet i sin hule hånd. Crowdkontrol er et fattigt ord for den måde, Mosell snoede folket om sin lillefinger, samtidig med, at han rullede sine vanligt overlegne disco-dansemoves ud i hele scenens bredde og spyttede ubesværede rim i drevent gammelskole-flow.
Multitaskingen begrænsede sig ikke til scenens hovedperson, for Tue Track fortjener også ord med på vejen som den mest ferme enmands-backing, en rapper nogensinde kunne ønske sig, som han koncerten igennem zappede mellem scratch i superligaformat, velplacerede ad lib-uppercuts og vers og bare generelt hyperaktivt hypeman-håndværk i en klasse, der levede op til den latterligt tunge bling, der hang om halsen på ham. Det er svært ikke at gisne om, at selv Tyler, The Creator, burde være lidt misundelig på samspillet hos et makkerpar som Track og Mosell, selv om han varmede godt op til dem i ensom majestæt på scenen over for minutter forinden.
Det er lige så svært at pege på ét højdepunkt i en koncert, der i det hele taget bare var én lang, men kærlig magtdemonstration – om det var Mosells love letter til publikummet i ‘Kælenavne og komplimenter’, beretningen om underjordiske paddeproblemer i ‘Dansk Ninja Turtles Rap’ med sine klassiske call-and-response-lege (hvor crowden besvarede »turtle« med »power«, »cowa« med »bunga«) «, hittet ‘Antikommerciel masseappel’, eller ‘Hip hop aerobics’, hvor Mosell fik hele crowden til at skanke fra side til side uden større overtalelse, så var han pladsens med afstand smødeste operator.
Kodak-øjeblikket indtraf dog unægteligt, da Mosell substituerede lyrikken i ‘Den bedste danser’ med et »Men jeg sagde, jeg har ikke tid lige nu / jeg skal på NorthSide og danse disco« til publikums indlysende glædesbrøl, og med ekstranummeret ‘Jeg var blevet syg og ku’ li’ det’ burde enhver tvivl være ryddet af vejen: Kombinationen af Marvelous Mosell og NorthSide var magisk, mytisk, mageløs og i det hele taget bare meant to be.
Læs også: Højdepunkter: 13 magiske NorthSide-øjeblikke, vi ikke glemmer foreløbigt
Læs også: NorthSide: Publikums yndlingskoncerter – plus de største skuffelser
Læs alle vores anmeldelser fra NorthSide HER.