KOMMENTAR I går blev den årlige XXL Freshman Class afsløret, hvor magasinet XXL kårer de ti artister, de anser som værende tidens mest relevante hiphophåb. Men i modsætning til tidligere år, hvor listen har ramt godt ned i tidsånden, har skuffelsen ved synet af dette års cover været altoverskyggende.
I de 11 år, listen har eksisteret, har den været notorisk toneangivende og et godt sted at spotte talentfulde rappere. Tænk det som en form for hiphop-pendant til offentliggørelsen af VM-truppen: Når coveret går online, bobler de sociale medier over med kommentarer om, hvorvidt deres favoritkandidater er blevet udtaget til holdet.
I 2012 var senere storstjerner som Future, Kendrick Lamar og French Montana således blandt de udvalgte talenter, og i 2016 ramte magasinet plet, da de udvalgte de toneangivende kunstnere fra soundcoudrap-miljøet: 21 Savage, Lil Uzi Vert og Kodak Black.
Men årets liste beviser for alvor, at XXL er ved at spille sig selv af banen som en relevant stemme på den urbane scene. For selv om XXL foregiver at udvælge årets mest relevante rappere, er faktum, at de i år har lavet en politisk korrekt og forældet liste.
Listen inkluderer velegnede artister som Ski Mask The Slump God, J.I.D, Lil Pump & Trippie Redd, hvoraf de to sidstnævnte for længst er dimitteret fra ’freshman’-status. Der er overraskelser som Wifisfuneral og Stefflon Don, mens BlocBoy JB mangler at vise dybde, der overstiger hypen fra sit Drake co-sign.
Men vigtigst af alt er der udeladt vigtige og relevante artister som matcher listens formål i langt højere grad end nogen af de udvalgte.
Den pinlige overskrift ’We Got Clout’ sætter en streg under problematikken. At redaktionen vælger et så forældet udtryk som ’clout’, der er et andet ord for internet-indflydelse og popularitet, til at beskrive artisternes fællestræk, er en indikator for, at dem, der kuraterer listen, ikke har fingeren på pulsen. Begrebet blev populariseret i 2017, men har som andre af hiphoppens slangudtryk (swag, lit, dope) overskredet sidste salgsdato og bruges mest ironisk nu.
Men hvis præmissen for hele konceptet er at samle artister, som er relevante og har ’clout’, er det eksempelvis selvsagt, at en rapper som 6ix9ine aka Tekashi skulle være på årets liste.
6ix9ines dom for seksuelt krænkende adfærd med en mindreårig kunne tænkes at have været svært for XXL at forklare til deres hovedsponsor, kondomfirmaet Trojan Magnum, og den regnbuefarvede rapper er derfor blevet udeladt fra den endelige liste. Selv om han er en af dette års mest toneangivende nye hiphopstemmer.
XXL’s moralske forskrækkelse har gjort, at mange af de mest interessante rappere ikke er med på listen. Det gør den utroværdig.
At XXL ignorerer ekstremt relevante artister som Tekashi, Tay-K (fængslet for mord) og YoungBoy NBA (overfald på sin kæreste) går imod listens eksistensgrundlag og er med til at gøre den betydningsløs og irrelevant.
Adskillige artisters afstandstagen fra XXL (Lil Skies, Rich the Kid og Nav) er endnu et tegn på, at listen ikke har samme magt som tidligere. Mange af anklagerne går på, at listen er aftalt spil.
I år er der desuden kun ni artister på forsiden, eftersom Lil Skies takkede nej til den 10. plads på listen. XXL vælger selv ni af artisterne og lader fans stemme om, hvem der fortjener den 10. plads. Lil Skies siger, at han blev tilbudt netop den plads, før fans kunne gå ind og stemme på, hvem der fortjente den.
Der er selvfølgelig virkeligt dygtige artister på listen, hvoraf de fleste dog burde have været på coveret sidste år. Her tænker jeg på især på Ski Mask the Slump God og Trippie Redd. At den Drake-bårne rapper BlocBoy JB får en plads over stærke bud som Tee Grizzley, Jay Critch eller Rich Brian gør, at man kan mistænke chefredaktøren hos XXL, Vanessa Satten, for at skabe det udvalg, der kan generere flest clicks og likes uden at behøve at forholde sig til kontroverser.
Resultatet er en tam og konsensussøgende liste.
Hvis listen skal forblive relevant i fremtiden, bør den være transparent i forhold til valg af artister og det bagvedliggende stemmesystem. Og XXL burde fjerne sine moralske forbehold og fokusere på musikkens relevans.
Alternativt burde de udelukkende pege på artister, der bringer nye lyde og perspektiver til genren – som Sahbabii, Rico Nasty og Gunna, der dog ikke har tilnærmelsesvist samme mængde internetindflydelse som JB Blocboy.
Men når magasinet vælger den bløde mellemvej, kan jeg ikke undgå at stille spørgsmål til formatets egentlige formål.
Læs også: Hvordan dækker man en voldsforbryder? XXXTentacion er et etisk dilemma for medierne