Common

Man skal som bekendt høre meget, før ørerne falder af, men flere gange måtte denne anmelder alligevel lige tjekke, at alt sad som det skulle under hørebøfferne. Et Common-album uden en lille souljazzet intro at varme op på? Ingen black consciousness-formaninger med cremede kvindevokaler? Hvorfor nu al denne snak om at ryste røv?

Chicago-rapperen giver med sit ottende album sig bud på ‘the future of hip-hop’, og han har allieret sig med producerduoen The Neptunes, som på ‘Universal Mind Control’ har skabt en futuristisk, syntetisk lyd, der sigter mere mod klubbens polerede gulve end mod gadens asfalt. De har ligesom Kanye West støvet den gamle 808-trommemaskine af og kastet lidt rundt med retrotrendy electrokeys.

Når det fungerer bedst som på titelnummeret, ‘Sex 4 Suga’ og ‘Announcement’ med Pharrell Williams på gæstemikrofon, giver eksperimentet mening. Modsat er ‘Everywhere’ med Trickys tidligere sangerinde Martina Topley-Bird komplet ligegyldigt. Og det eneste politiske nummer ‘Changes’, som er en hyldest til – rigtigt gættet – Chicago-hjemmedrengen Barack Obama, passer lige så godt på pladen som en stor, fed juleskinke til en fredagsbøn.

Sammen med rappere som Mos Def, KRS One og Pharoahe Monch har Common i over 15 år leveret hjerne, hjerte og gadeprædikener til en genre, som har kommercialiseret sig halvt ihjel. Common har faktisk altid været god til at nytænke hiphoppen, så det er lidt ærgerligt, at det denne gang skal ske på bekostning af lyrikken.