The Stands
Når det danske sommervejr viser sig fra dets mest upålidelige side, er det godt, at der findes album som ‘Fabulous Horse’. Det lyder kort sagt, som man husker sin barndoms sommerferier, varmt, rart og velkendt.
Hvis Bob Dylan havde været det femte medlem af Beatles, og denne konstellation havde indspillet en hyggeplade et sted på den amerikanske vestkyst, så havde det nok lydt som The Stands. Liverpool-bandets anden plade passer derfor perfekt til dagdrømme om amerikanske roadmovies med evigt solskin, mens man sidder og kigger på den danske sommerregn.
Der er masser af 60’er-inspirerede bands på den britiske musikscene og her skal The Stands nok ikke regne med at tage prisen som det mest nytænkende. De lægger sig som nævnt tæt op ad deres inspirationskilder, dygtigt og uden at plagiere, men også uden at tilføje genren noget nyt.
‘Fabulous Horse’ viser at bandet både er godt sammenspillet og kan skrive iørefaldende musik. Der bliver sunget flerstemmigt og spillet lange stenede instrumentalstykker, så fortidens forbilleder ville være blevet misundelige, dog uden man som lytter ryger af hesten undervejs.
Selv om det er svært at finde et egentligt hit, holder pladen stemningen og niveauet hele vejen. Og ved vejs ende sidder man tilbage med ørene fulde af sommer og solskin.