PJ Harvey & John Parish
»Skal vi høre noget andet?«, spurgte min kollega med et tonefald, som gjorde spørgsmålet retorisk. Vi havde hørt mindre end et minut af det nye PJ Harvey og John Parish-album, da det blev for meget for hende. Jeg forstod, at ‘A Woman a Man Walked By’ ikke lod sig assimellere til det hvide kontorlandskab, hvor vi sad. Men der var også noget, hun ikke forstod.
Blandt andet at PJ Harvey er en af vor tids største kvindelige sangskrivere, at man bør lytte, når hun går i studiet med sin musikalske samarbejdspartner John Parish, og at dette faktisk er et godt album. Sangene er som på forgængeren ‘Dance Hall at Louise Point’ fra 1996 skrevet af Parish og sunget af Harvey i spændingsfeltet mellem råhed og renhed med klangbund i hendes fortid. Således kunne det første nummer være taget fra Harveys ‘Stories From the City, Stories From the Sea’, et andet kunne med den skingre melankoli være skrevet til hendes seneste soloalbum ‘White Chalk’, mens titelnummeret kunne være skrevet af Nick Cave, hvis han havde menstruation.
Harvey og Parish kræver opmærksomhed, opmærksomhed, opmærksomhed. Og et stykke af din sjæl. Hvis du ikke giver kompositionerne disse fire ting eller i det mindste prøver at tænke på musik og kunst som et spørgsmål om liv og død, er det svært at komme ind på livet af ‘A Woman a Man Walked By’. Men det er et forsøg værd.