The Prodigy

Med eksplosive og stilskabende singler som ‘Firestarter’, ‘Breathe’ og ‘Smack My Bitch Up’ var de britiske koryfæer i Prodigy om nogen med til at tegne 90’ernes fusion af rave og rock. Og med deres bombastiske lyd indtog de spillesteder og festivaler verden over, der tidligere havde været forbeholdt rockens førstemænd.

 

Den hårde og pågående ravestil inden for big- og breakbeat-genrerne tilsat skærende guitarakkorder, som i snart to årtier har været Prodigys ultimative varemærke, er ingenlunde lagt på hylden. Åbnings- og titelnummeret ‘Invaders Must Die’ sætter scenen med skærende synth- og distortioneffekter godt sovset ind i skiftevis tromme og hihat-programmering, mens ‘Colours’ er kendetegnet ved polysynth-riffs, der ufrivilligt sender tankerne i retning af et computerspil. Langt mere interessant er den efterfølgende ‘Thunder’ med reference til ‘Out of Space’-singlen fra 1992 – her går hårdtpumpende breakbeat og oldschool rave hånd i hånd tilsat sprød reggaevokal.

 

Efter godt 40 minutters højenergisk raverock føler man sig en smule mørbanket og sidder tilbage med en fornemmelse af, at tiden trods alt er løbet en anelse fra den britiske trio. Deres fortættede og smadrende energi synes undertiden uforløst på album – her er altså tale om et band, der er kendt for at levere live-sets af høj kvalitet, hvor netop energi og tempo går op i en højere enhed. Så hvad de ikke helt formår her, kan de forhåbentlig leve op til på scenen.