Altmodisch

Altmodischs selvbetitlede debut er noget af det bedste indietronica, der er kommet ud af Danmark. Mødet mellem de elektroniske og akustiske elementer forløber elegant og nuanceret i de ambitiøse kompositioner. Hans-Christian Pommergaards skrøbelige og intense vokal er som skabt til de melankolske og billedskabende numre, der tager en med på drømmerejse. Og det høje niveau bliver holdt på alle 11 numre.

Altmodisch har dog kigget sig lidt for meget over skulderen, og blikket har øjensynlig hvilet lidt for længe på Efterklangs debut, ligesom de nok også har haft øjenkontakt med Portishead og Thom Yorke. Kombinationen af altmodische instrumenter og nutidig elektronik er da også blevet udforsket af mange andre før, men selv om Altmodisch lægger sig lidt tæt op ad sine forgængere, gør de det så dygtigt, at det ikke bliver en kedelig reprise.
 
Københavner-kvartettens har skabt et lydbillede, der rummer så stor diversitet, at albummet bliver ved med at være spændende efter mange gennemlytninger samtidig med, at numre som for eksempel ‘My Children’ og ‘We Look the Same’ allerede har sat sig efter, at man har hørt dem et par gange. Det er på mange måder en mangefacetteret debut, der indeholder fine popmelodier såvel som eksperimenterende lydcollager. Og hvis man skal lyde som andre bands, er ovenstående da heller ikke helt værst at blive sammenlignet med.