Hot Chip

»I bund og grund lyder det som Hot Chip«, har medlem Joe Goddard udtalt forud for briternes nye album. En modig erklæring, musikforbrugerens omskiftelige væsen taget i betragtning, eftersom det er deres femte af slagsen. For bliver man ikke træt af et band, som bliver ved med at lyde som sig selv?

Ikke i Hot Chips tilfælde. Åbneren ’Motion Sickness’ er direkte fantastisk. Medrivende og synthtung popmusik med hvirvlende keyboards, Alexis klassiske ’uhhh’-kor og et tungt blæser-sample. Ét langt kick fra ende til anden. Denne gang skinner bandet klarest på de mere dansevenlige numre, som den hypnotisk repeterende ’Flutes’ og den robo-soulede housesmasker ’These Chains’ med et absurd lækkert break og efterfølgende ekstase.

Læs også: Stream hele Hot Chips nye album

Hot Chips ballader har ofte stået i grøften mellem dybtfølte og en smule ligegyldige, og ’Let Me Be Him’ og ’Look At Where We Are’ bliver uden den nødvendige melodiske pondus simpelthen for bløde i det, hvor meget Alexis end crooner sit hjerte ud. Oftest styres slaget dog af discobund, kække trommeprogrammeringer og opløftende synthlinjer, så gulvet kommer bestemt heller ikke til at stå stille denne gang.

Bandets kærlighed til dansemusikkens mange luner og poppens umiddelbarhed skinner klarere igennem for hvert album, og det er egentlig dejligt med et band, som i den grad ved, hvad de er gode til og ikke går på kompromis med egne evner. For min skyld må Hot Chip gerne lyde på samme måde til deres dages ende, så længe de gode sange hænger lige så løst som her.