Cut Off Your Hands

Det starter med pomp og pragt. Det er længe siden, jeg har hørt så insisterende og majestætisk flot et åbningsnummer som ‘Happy As Can Be’. Jeg tænker, at hvis de her fire newzealandske lads kan holde niveauet hele vejen hjem, har vi at gøre med et debutalbum, der har potentiale til at sende bandet op i samme liga som Franz Ferdinand og Arcade Fire.

Men træerne vokser trods alt ikke ind i himlen. For Cut Off Your Hands’ stramt spillede og melodisk veloplagte powerpop-sange er ikke stilskabende på samme måde som ovennævnte bands. Men det er måske også for meget at forlange. For indrømmet, Cut Off Your Hands er et knaldgodt band, der virkelig kan en hel masse: ‘Oh Girl’ og ‘Nostalgia’ har en smækker 60’er-pop-ting kørende, ‘Turn Cold’ og ‘Still Fond’s hæsblæsende tempi og gnistrende guitarspil er rendyrket postpunk-gone-happy, og der bliver såmænd også plads til lidt blidt vuggende folk på ‘In the Name of Jesus Christ’ og ‘Someone Like Daniel’.

Selvom newzealænderne synes at komme en postgang for sent, byder deres debut stadig på nok medrivende højdepunkter til, at man aldrig keder sig i deres selskab. Og det er et eller andet sted slet ikke så ringe endda.