I forrige weekend skaffede Kanye West sig næppe nye venner med sin optræden og efterfølgende politisk motiverede tale iført en ‘Make America Great Again’-kasket til ‘Saturday Night Live’s sæsonpremiere. Nu skal Kanye dog på besøg et sted, hvor MAGA-hatten sandsynligvis falder i bedre jord.
På torsdag skal Kanye nemlig til møde med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus, skriver The New York Times. Ifølge avisen skal de to tale fabriksproduktion i Chicago og jobmuligheder for tidligere indsatte.
De to prominente herrer mødtes også for snart to år siden i Trump Tower.
Læs også: Kanye West var ’Saturday Night Live’s dårligste joke.