Niarn

Der er intet provokerende i, at en rapper på 29 år ikke laver andet end at gå på druk og blive oppe hele natten. Faktisk er det så banalt, at jeg har svært ved at se, hvorfor det kommer os andre ved. »Jeg går på druk igen« rimer på »jeg går på druk igen«, meget længere når lyrikken aldrig, og man har hørt det (bedre) før.

Men Niarn stræber ikke efter mere, for, som det fremgår af intronummeret ‘Moderne’, er han træt af, at alle har en mening om alt, og det lykkes fint at styre uden om interessante holdninger i løbet af den time skiven drejer.

Det positive ved albummet er, at Niarn i høj grad bekender kulør ved at henvende sig direkte til det unge teenage-segment, som måske vil tage de genkendelige melodier og tekster til sig. Dog er følelsesbeskrivelserne fordringsløse, selv for et ungt publikum, og på den vis spildes muligheden for at agere talerør for et kontinuerligt teenageoprør. Eksempelvis ansvarsfralæggelsen på ‘I kender mig ikk’ og klichéen ‘Jimmy & Maria’, der minder om en primitiv version af Nik & Jay-hittet ‘Et sidste kys’.

Producer Christian Sundsdal er stadig manden bag Niarn, og de to herrer har en forkærlighed for den moderne sydstats-rapmusik. Derfor er der flere kranke dance- og rockelementer på albummet. I stedet for at skabe variation resulterer det i et fravær af rød tråd, og Niarns anstrengte stemme lyder mere af forstoppelse og tømmermænd end thug life.