Kaiser Chiefs

“Oh my God, I Can’t Believe it!” Bassen gungrer hårdt og trommerne pisker deruda’ under proklamationen, og jeg drømmer om et stort telt på årets Roskilde Festival, der gynger i ekstase. Men vi er i indieland og bag den ekstravagante kraftudladning er fire uhøjtidelige drengerøve fra den absolut utrendy engelske by Leeds.

‘Employment’ er høvdingenes debutalbum, og hypen kører allerede som en orkan omkring dem i England. Helt igennem forståeligt. Vi har her at gøre med en af de typer plader, der fra starten stinker langt væk af: “Her kommer vi med spilleglæde og gode melodier – fuck jer om I kan li’ det!” Kaiser Chiefs opfinder ingen ny lyd, men jeg skal saftsuseme love for, at de ikke er bange for at bruge deres inspirationskilder til UG med kryds og slange.

Her er sange, der får en til at tænke på nogle af de bedste stunder man har haft med Blur, ligesom de ska-rockende legender fra Madness, giver et opløftende pift af oprørsk inspiration. Et nummer som “I Predict a Riot” har potentiale til at slås med The Clash-klassikere, og når bandet går ned i tempo på ‘You Can Have It All’ lyder det som om, at Dr. Dre har inviteret Beach Boys over til jam-session. JA! Albummet stritter, men det er i én retning, nemlig fremad over stok og sten. Det føles som at tage en svingom med verdens festligste punker.

Det var forfriskende, da Franz Ferdinand sidste år gav hele tuderockscenen et ordentlig los bagi med deres såkaldte ‘dansable rock’. Mens de arbejder på næste album, soves der heldigvis ikke i krogene, og Kaiser Chiefs tager på elegant vis over uden at være kloner. ‘Employment’ vil få dig til at pleje smilehullerne og danse fandango på sommerens støvede solskinsveje.