Stereophonics

Målet var en ny begyndelse. Walisiske Stereophonics ønskede med deres femte album ‘Language. Sex. Violence. Other?’ at starte på en frisk. Og det ønske er i høj grad blevet indfriet.

Heldigvis. Det lå nemlig i luften, at Stereophonics havde tabt pusten i kølvandet på den tamme ‘You Gotta Go There to Come Back’ fra 2003.

Trommeslager Stuart Cable fik sparket efter manglende engagement i bandet, og tilbage stod Kelly og Richard Jones med muligheden for at hive stikket endegyldigt ud af Stereophonics.

Den mulighed fik fingeren. I stedet valgte de 2xJones at sætte yderligere strøm til forstærkerne og hive argentineren Javier Weyler ind bag trommerne.

Det har fået energien til at gnistre på det nye album. Stereophonics har haft den store kanyle med kampgejst langt inde i venerne og pumper til gengæld sprudlende indie ud i en mere rå og ligefrem udgave end tidligere.

Forsanger og guitarist Kelly Jones’ vokal står samtidig stærkere end nogensinde, hvad end den folder sig ud som skinger falset på ‘Superman’, gennemtrængende arrighed på ‘Doorman’ eller døsigt drømmende på ‘Rewind’.

Stereophonics er med ‘Language. Sex. Violence. Other?’ tilbage i stærkeste opstilling. Resultatet er et yderst veloplagt album, der hverken er nyskabende eller originalt, men derimod pokkers gennemført, helstøbt og medrivende.