Trap-beats, autotune, ghettohistorier. Det lyder godt nok originalt. (Og ja, den sidste sætning skal læses sarkastisk).
Der er faktisk sket en ret stor udvikling i den måde, hiphoppen bruger autotune og sang på. Først var det primært til omkvæd eller for at give statiske rim et lag af melodi. Men efterhånden som artister som Future, Lil Durk og Kevin Gates har brugt flows, der mere er sang end rap, har det givet hiphoppen en nærmest bluesagtig undertone af sørgmodighed.
Nu, i 2019, bruges de her sang-flows især i den nye skole af gadehiphop. Dem, der laver sange i øjenhøjde fra ghettoens gadehjørner. Dem, der besjæler den hårde beton med historier og følelser. Gaderap i 2019 er tit en slags »emomusik for bandemedlemmer«, som 03 Greedo (en legende i genren, der afsoner en lang dom) har udtalt det. Roddy Ricch er den stærkeste nye stemme i dén relativt nye stilretning.
Aha, så autotunede ballader om ghettoens mange skæbner er åbenbart en ting. Men hvorfor er Roddy Ricch anderledes end Lil Durk, 03 Greedo og hvad de ellers hedder?
Han er speciel, fordi han skaber store hits, men uden virale gimmicks eller trendrytteri: Bare sange, der er selvforherligende (som al god hiphop), men som samtidig indkapsler de følelser, der raser, når man vokser op et sted, hvor alt kan blive revet væk når som helst.
Sange som ‘Every Season’, der handler om at sælge stoffer, fordi basketkarrieren (som Roddy Ricch styrede mod på et tidspunkt) går for langsomt. Eller ’Die Young’, hvor gadefortællingen har en undertone af dødsangst og stress, der nikker til emo-rappere som Juice WRLD.
Roddy Ricch har selv fortalt The Fader, at han tyede til musik, da tingene begyndte at blive farlige på gaden: »Der var meget mere død i gaden. Jeg voksede op, blev ældre, og mistede venner til fængsel. Dér får man lyst til at gøre noget, der kan få dig væk fra alt det«.
Depressionen og gaden har fundet sammen hos Roddy Ricch. Han synger både om euforien ved at lave hurtige penge, og om frygten for at ende som så mange af sine venner, der døde unge. Det er dén blanding, der gør ham unik.
Yikes. Det lyder dramatisk. Hvorfor skulle det så gå lige præcis ham her bedre end så mange andre?
Roddy Ricch nævner tit Speaker Knockerz, der døde meget ung, som inspiration – han var en af de første til at skabe sang-baseret hiphop, der både kan klassificeres som emo og gangstarap. Men i modsætning til forbilledet, lader Compton-rapperen til at have distanceret sig fra gaden.
Det skyldes måske, at der har været så mange chokerende fængslinger og dødsfald blandt denne generation af unge rappere. Og det har sat spor. ’Die Young’ er eksempelvis skrevet samme dag som XXXTentacion blev myrdet og er en form for umiddelbar reaktion på volden – samme vold, der dræbte meget unge artister som Lil Snupe og Speaker Knockerz (som sangen også er dedikeret til). På den måde skaber Roddy Ricch musik, der soundtracker den fortabte hiphopgeneration.
Det er da også rappere med et lignende musikalsk bagkatalog, der har hyldet Roddy Ricch. Meek Mill, der netop er kommet ud fra fængsel, og som laver intens, selvbiografisk musik, har gjort ham til en del af sit Dreamchasers-crew, og vestkyststjerner som Vince Staples og gangstarap-OG’en Nipsey Hussle har rost den yngre rapper.
Derfra er hypen løbet hurtigt. Über-influenceren Kendall Jenner har postet videoer med rapperens musik, EDM-superstjernen Marshmello har samarbejdet med ham på nummeret ’Project Dreams’, og senest har Post Malone taget ham med på sin turné, hvor han blandt andet gæster Royal Arena den 2. marts. Så Roddy Ricch er ikke ved at boble frem, han er allerede i fuld gang med at blive en stjerne.
Så måske er det ham her, der rent faktisk klarer skærene og bliver den store stjerne! Har unge Roddy nogle hits? Mixtapes? Album? Hit me.
De to helt store sange er ‘Die Young’ og ‘Every Season’. De numre inkarnerer, hvad der gør Roddy Ricch speciel: De føles som sange, hvor han nærmest observerer sig selv udefra og ser alle de farer, der lurer bag det næste hjørne. På førstnævnte spejler han sig i andre rappere, der døde unge, mens ‘Every Season’ er euforisk drug-rap, der til gengæld har en paranoid grundstemning. Der er en tvetydighed på spil.
‘Die Young’ og ‘Every Season’ kan findes på det stærke ‘Feed Tha Streets II’-mixtape fra 2018. Derudover kan det tidlige hit ‘Fucc It Up’ anbefales, selv om det er en del mere upoleret end de senere hits. Og så har Roddy Ricch også netop fået sine første helt store gæsteoptrædener på ‘Splash Warning’ fra mentoren Meek Mills ‘Championships’-album, og den stærke ‘Project Dreams’ med EDM-produceren Marshmello, der faktisk er overraskende tro mod rapperens stil.
Der er altså en del at gå i gang med – men frem for alt skal man holde øje med Roddy Ricch i fremtiden. For den næste sang kan meget vel være den, der for alvor sender karrieren helt til tops.
Læs også: 10 unge rappere, du skal holde skarpt øje med i 2019
Læs også: Spoiler alert: Det kan du forvente til Post Malone i Royal Arena