Early Day Miners

Af og til støder man på et album, det tager tid at komme ind på livet af. Hvor man efter hver gennemlytning får mere og mere forståelse for noget, der i starten virkede for intetsigende eller monotont. Det håb nærer man i starten til den både poppede og melankolske indierock på ‘The Treatment’.

»We’re going out tonight, won’t you join us«, synger Burton på første skæring ‘In the Fire’ i et forsøg på at byde lytteren velkommen. Men bandet går ingen andre steder end længere ind i sig selv, hvor lytteren hurtig trættes.

For selv om potentialet for et voksende værk virker tilstedeværende første gang, man hører sjette album fra Early Day Miners, bliver det desværre langt fra forløst. I stedet bliver albummet en bekræftelse på, at der er en hårfin grænse imellem at fremkalde melankoli og skønhed gennem en dvælen ved det vedvarende og på den anden side at kamme over i monotoni.

Sangene rodfæstes ofte i en basgang, som for det meste får lov til at stå og pumpe alt for ukommenteret af de øvrige instrumenter. Det forsøges ellers ihærdigt at give det hele et poppet touch. Som i ‘So Slowly’, der har en bas, der minder om The Cures’ ‘Close to Me’, uden at det dog helt fungerer. Dog virker det utrolig kærkomment, når Daniel Burtons Damon Albarn-agtige vokal på ‘Spaces’ pludselig får selskab af en lille poppet guitarfigur.