The Blood Brothers

Nervøse sammenbrud, styrtblødninger og akutte migræneanfald kan forekomme ved gennemlytning af amerikanske Blood Brothers fjerde album ‘Crimes’. Mere absurd, kompleks, intens og aggressiv punk rock findes næppe i øjeblikket. Der burde ganske enkelt være advarselsmærkater på coveret mod ovennævnte bivirkninger!

Mange vil uden tvivl stå af stillet overfor Blood Brothers, for det kræver sit at hoppe med på deres ekstreme og eksperimentelle post punk. Hele vejen igennem ‘Crimes’ bliver lytteren ført ad nye veje ind i den Seattle-baserede gruppes kaotiske univers med fare for at ende som et komplet desillusioneret misfoster ude på den anden side. Når det er sagt, så er det på alle måder berigende at stå pinen ud og lade sig fascinere af Blood Brothers unikke cirkus.

Titelnummeret ‘Crimes’ er pudsigt nok det mest tilgængelige og afdæmpede nummer på albummet men på ingen måder en fællesnævner for de resterende 12 tracks, der alle farer rundt i deres egen hybrid af smerte, avantgarde og musikalsk rottegift.

Om gruppens to forsangere Blilie og Whitney har smurt stemmebåndet med absint eller bare hiver hårtotter ud af hovedbunden under de vokale udfoldelser, er uvist, men vokalen er oftest så højtråbende skinger og intens, at den formentlig vil skræmme langt de fleste væk øjeblikkeligt. Desværre, for ‘Crimes’ byder på spændende og enestående kompositioner såvel musikalsk som lyrisk. Det kræver bare stor tålmodighed at indse, for melodierne er så godt som ikke-eksisterende på ‘Crimes’ – et komplet anarkistisk monster.