1. Jade Bird ‘Jade Bird’
Hun bliver tit sammenlignet med Alanis Morissette, og der er nemlig også noget ret naturligt og ‘jeg-opfinder-ikke-den-dybe-tallerken’-agtigt over det unge stortalents poprock. Jade Bird skriver bare nogle pissegode sange, og det er det.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
2. Lizzo ‘Cuz I Love You’
Der er ingen, der har det lige så sjovt som Lizzo, og hendes humør smitter virkelig af, når man sætter hendes funky og poppede rapmusik på fuld smadder i bilen. Amerikaneren har en del udgivelser på samvittigheden, men ‘Cuz I Love You’ er hendes major label-debut, så forvent fuld fart på fra nu af.
3. Loyle Carner ‘Not Waving But Drowning’
Britisk rap er andet end UK Drill og grime – se bare på Loyle Carner. Hans lyd er nostalgisk, tilbagelænet og amerikansk lydende, men udtalen og emneområderne er altså stadig direkte ud af Sydlondon.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
4. Kelsey Lu ‘Blood’
Det er som oftest spændende, når unge musikere driver deres klassiske opgav ind i den moderne popmusik. Hos Kelsey Lu drejer det sig om celloen, som har en hovedrolle på debutalbummet ‘Blood’.
5. The Tallest Man on Earth ‘I Love You. It’s a Fever Dream’
Den svenske troubadour med Bob Dylan-stemmen er tilbage i æteren med sit femte album, hans første siden det landevejsrockede ‘Dark Bird Is Home’ fra 2015.