Biffy Clyro

Arab Strap. Frightened Rabbit. The Twillight Sad. Når Skotland kan skyde sådanne bands ud under kilten, kan man ikke undgå at blive forventningsfuld, når endnu et skotsk band smider en plade ind gennem brevsprækken. Desværre bliver forventningerne på ingen måde indfriet.

I modsætning til de tre førstnævnte bands spiller Biffy Clyro gedigen stadion/collegerock med klare referencer til Muse og Kings of Leon, men mere på niveau med Fall Out Boy. Biffy Clyro fylder dog næppe Parken men bør være tilfredse, hvis de får en tjans i pausen mellem en af B93’s kampe på Østerbro Stadion.

Bevares. Biffy Clyro formår at lave nogle gode melodier på ‘Only Revolutions’. Og for det får de point. Eksempelvis på ‘Bubbles’ eller ‘Many of Horror’ hvor tempoet er skruet helt ned, og Simon Neil med tyk skotsk accent får lov til at rulle løs på r’erne og gør det godt. Men alt uden om melodierne er ikke revolutionerende.

Især teksterne er en alt for kæk klods omkring lytterens ben. Hestevisen ‘Born on a Horse’ og ‘Mountain’ sætter nærmest nye standarder for, hvor tåbelige og udtrådte tekster kan være. Linjer som »I pronounce it aluminium / ’cause there’s an I next to the U and M« og »Nothing lasts forever / except you and me / You are my mountain / you are my sea« er simpelthen for sløve. Og på ingen måde morsomme. Kom nu Skotland. I kan gøre det meget bedre.