Abe Vigoda

Det kan være sin sag at bevare ungdommens hang til anarki og vildskab, efterhånden som man bliver ældre, og eftertænksomheden og melankolien kommer snigende.

Det faktum har Los Angeles-gruppen Abe Vigoda at dømme ud fra deres fjerde album nu også måttet sande. Gruppen, der er opkaldt efter ’Godfather’-skuespilleren af samme navn, har ellers hidtil stået for en temmelig anarkistisk og legesyg garagerock, de selv har betegnet som ‘tropical punk’. Men på ‘Crush’ gearer de temmelig meget ned og lyder som om, de på de to år, der er gået siden det forrige album ‘Skeleton’ udkom, er blevet ti år ældre.

Abe Vigoda går som noget nyt for alvor på musikalsk rov i 70’ernes og 80’ernes engelske rockmusik. En lyd der dog heldigvis stadigvæk får et skud af den vildskab og rastløshed, der kendetegner bandet.

De nye toner høres især på den vellykkede og i Abe Vigoda-regi lange new romantics-sag ‘Repeating Angel’, hvor de temmelig overraskende formår at lyde som både David Bowie og Roxy Music. Men selv om Abe Vigoda er blevet klart mere tilgængelige end tidligere, forsager de stadig de fængende omkvæd til fordel for lange passager, hvor de heldigvis stadig gør, hvad der passer dem.